Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kvinde anholdt for bombetrussel mod lufthavn

Kvinde anholdt for bombetrussel mod lufthavn

Politi
1Xela / Shutterstock.com

En kvinde er blevet anholdt for at have stået bag en bombetrussel, der fik en lufthavn lukket.

En kvinde er tirsdag blevet anholdt i forbindelse med en bombetrussel mod Nuuk Lufthavn. Det oplyser Grønlands Politi til Sermitsiaq.

Alarmen indløb klokken 15.32 lokal tid, hvorefter lufthavnen straks blev evakueret som en del af de gældende sikkerhedsprocedurer.

Myndighederne rykkede hurtigt ud til stedet, og ifølge KNR blev der sendt fire patruljevogne til lufthavnen.

Den anholdte kvinde mistænkes ifølge Ritzau for at stå bag truslen. Sagen er nu under efterforskning, og politiet arbejder videre med afhøringer og juridisk vurdering af hændelsen.

“Der vil være en juridisk vurdering, om den anholdte skal tilbageholdes,” oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Aqqalu Petersen til Sermitsiaq ifølge Ritzau.

Politiet understreger, at der er faste procedurer i sager om bombetrusler, som blandt andet indebærer anholdelse og efterforskning for at klarlægge omstændighederne.

“Når en hændelse om bombetrusler bliver meldt, så har vi en procedure, hvor vi anholder, efterforsker og afhører. Konsekvensen vil være som minimum en bøde til den anholdte,” siger Aqqalu Petersen.

Der er ikke meldt om tilskadekomne i forbindelse med hændelsen, og det er endnu uvist, hvilke yderligere konsekvenser sagen kan få for den anholdte.

Politiet fortsætter arbejdet med at afdække forløbet omkring truslen.

Ads by MGDK