Nipapron Meeking betalte 1500 thailandske bhat (cirka 300 danske kroner, red.) for den kosmetiske behandling på en klinik i Rayong provinsen i det østlige Thailand.
Hun blev dog noget forfærdet, da hun så resultatet, der var tegnet med permanent kosmetisk blæk.
Den rasende kunde konfronterede den dårlige tatovør, der angiveligt lovede, at fjerne det igen.
Butikken lukkede dog dagen efter og ejerne kunne ikke kontaktes.
Kvinden fik sine øjenbryn tatoveret, men tatovøren havde i stedet for to øjenbryn, givet hende fire øjenbryn.
Nipapron sagde:
“Jeg kan huske, at jeg planlagde en tur med mine venner og ønskede, at få nye smukke øjenbryn. En ven foreslog en butik til mig. Efter det, kiggede jeg mig i spejlet og var målløs.”
Foto: Privat
“Ikke længe efter det, lukkede butikken, og jeg ved ikke, hvor ejeren er nu. Jeg havde det forfærdeligt med at leve med fire øjenbryn i panden, men heldigvis fandt jeg denne nye tatovør.”
Efter at have kæmpet for at komme overens med sine fire bryn, slap Nipapron endelig af med de to ekstra bryn i sidste uge, da en venlig kosmetisk tatovør kontaktede hende.
Den venlige tatovør lovede at påtage sig hendes sag gratis, så hun kunne genvinde sin selvtillid.
Han har har nu rettet de pinligt øjenbryn, som Nipapron havde levet med i omkring et år.
Tatovøren Pattawee Phamkasem sagde:
“Da jeg så Nipaprons bryn, vidste jeg, at jeg var nødt til at hjælpe hende.”
“Det vil tage mig tre måneder at give hende nye og flotte øjenbryn. Jeg bliver nødt til, først at fjerne det gamle blæk og vente på, at det falmer, før jeg skitserer de nye øjenbryn.”
Nipapron havde gået til tre forskellige tatovører, for at få ordnet den uønskede tatovering i hendes pande, men brynene forblev fremtrædende. Det skriver Mirror.
Hun sagde:
“Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og holdt mig for det meste inde i huset, fordi det påvirkede min selvtillid. Jeg gik også til forskellige tatovører, men de kunne ikke ordne det.”
“Takket være denne nye tatovør, kan jeg endelig leve et normalt liv igen.”
Foto: Privat