Den polske Jula Wendell har i den grad været i mediernes søgelys den seneste tid. Hun har blandt andet optrådt i talkshowet 'Dr.Phil', hvor hun var ledsaget af sin 'privatdetektiv' Dr Fia Johansson.
Hele verden har ventet på de DNA-tests, som den polske kvinde har taget, og nu er svaret endelig kommet.
Julia Wendell er ikke den forsvundne brite, har DNA-resultater vist. Det skriver blandt andre Mirror.
Julia Wendell, som også går under navnene Julia Faustyna eller Julia Wandelt, skabte overskrifter efter at have sagt, at hun kunne være Madeleine på grund af ligheder i deres udseende.
Madeleine forsvandt i 2007 i en alder af tre år, mens hun var på ferie med sin familie i Portugal. Politi har siden brugt millioner på at forsøge at finde ud af, hvad der skete med den lille pige.
Julia tog en DNA-test for at finde ud af mere om sin identitet, og resultaterne er endelig kommet tilbage efter ugers venten.
Hendes DNA-testresultater har nu bekræftet, at hun ikke er den forsvundne pige, men viser i stedet, at hun er fra Polen med en vis litauisk og rumænsk arv.
Hun er 100 procent fra Polen," har Dr. Fia Johansson, privatdetektiv og medium sagt.
"Hun er en lille procentdel af litauisk og russik, men testresultaterne viser, at hun er polsk," sagde Dr. Johansson til RadarOnline.