Kvinde krævede over en million kroner efter skade i DR-konkurrence: Nu er der nyt

26/05/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Kvinden kom til skade i et DR-program i 2012.

Mest læste i dag

DR er blevet frifundet i en en civil sag omhandlende en kvinde, der havde sagsøgt tv-koncernen. I den forbindelse havde hun bedt om over en million kroner i erstatningskrav.

Kvinden var nemlig kommet til skade i et DR-program i 2012.

Men tv-koncernen er altså nu frifundet.

Det oplyser Retten i Aarhus til Ritzau.

Ifølge mediet havde hun medvirket i en konkurrence, hvor hun skulle suge kold kaffe op fra en beholder og løbe over til en anden beholder, hvor kaffen skulle spyttes ud.

Men under afviklingen af konkurrencen, faldt hun. I retten hævdede hun, at hun gled i noget kaffe, som var blevet spildt på linoleumsgulvet under konkurrencen.

Faldet førte til et brækket skinneben. Derudover kom hun til skade med sit knæ samt var sygemeldt i en længere periode.

Hendes méngrad er blevet fastsat til ti procent og hendes tab af erhvervsevne er på 15 procent, fremgår det af dommen.

Dommen faldt i DR's favør, da de havde afviklet konkurrencen flere gange forinden. Og her var der altså ikke nogen uheld forbundet med.

Derfor mente retten ikke, at DR havde nogen grund til at betragte konkurrencen som farlig.

Derudover kom retten frem til, at DR ikke havde handlet ansvarspådragende.

Slutteligt fastsatte retten, at kvinden også nu skal betale sagens omkostninger, som er på 70.000 kroner.

Anbefalet til dig