‘Laban’-striden tager nu en vild drejning: Advokat inddraget

Af: Mie M.B

|

30/11/2023

Nyheder
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Den for nylig publicerede bog skaber stadig større kløft mellem de to tidligere kollegaer

Lige nu læser andre også

Med udgivelsen af sin selvbiografi "Det’ En Hem’lighed" har Lecia Jønsson, 75, revet op i mange fortidshændelser og situationer, der nu kan lande hende et sagsanlæg. Efter årtiers stilhed træder den kvindelige del af duoen ‘Laban’ frem og fortæller sin side af sanggruppens historie, hvilket bestemt ikke gør kløften mellem de to gamle kollegaer mindre.

I bogen fortæller hun om sine oplevelser med kollegaen Ivan Pedersen, og især hans hustru, Jytte, i årene, hvor Ivan og Lecia udgjorde duoen Laban og dominerede hitlisterne globalt. Lecias bog kommer som et svar på Ivans erindringer, "Med hjertet udenpå", der blev udgivet i 2017.

"Jeg har skrevet mig ud af mange års spekulationer om, hvad der skete. Jeg har gentagne gange spurgt mig selv, hvorfor det gik galt. Da jeg læste Ivans bog, fandt jeg de brikker, der manglede i mit puslespil. Pludselig gik det op for mig, hvad der var sket," forklarede Lecia for nylig i et interview med HER&NU, hvor hun også antydede muligheden for en Laban-genforening.

Denne håndsrækning afviste Ivan Pedersen, 73, prompte. Både hvad angik en genforening men også mange af de fremstillinger af Laban-tiden i "Det’ En Hem’lighed" som Lecia har skrevet.

Nu overvejer han retslige skridt mod sin tidligere samarbejdspartner.

På sin hjemmeside nævner Pedersen, at han ikke har læst hendes bog, men har gennemgået en række påstande, han er blevet bekendt med gennem interviews og e-mails.

"Disse påstande er pure opspind og digt, OG er i værste fald et hævngerrigt smædeskrift, der udelukkende har til formål at beklikke min og min kones hæderlighed og karakter. I bedste fald et dramatisk, fiktivt filmmanus, med mit og min kones navn ufrivilligt på rollelisten, som skurke. Jeg overvejer at tale med min advokat, om Lecias udspil kan betegnes som bagvaskelse," skriver Ivan Pedersen.

Udmeldingen fra Ivan Pedersen rører dog ikke Lecia synderligt. “Ivan skal gøre det han finder rigtigt. Det gør jeg.”

Anbefalet til dig