På trods af sine dødelige konsekvenser, har omkring 1/5 af den danske befolkning i aldersgruppen 20-89 år, forhøjet blodtryk. Det skriver hjerteforeningen.
Det svarer til 1.000.000 personer.
Dette tal kunne, ifølge læge Sarah, som er blodtryks specialist, være meget lavere. Hun har til Express, afsløret fire ernæringsrelaterede ændringer, der kan nedsætte dette tal.
Solbadning med omtanke for D-vitamin og nitrogenoxid
Indehaveren af mylowerbloodpressure.com’s første råd er solbadning med omtanke.
Ifølge lægen, er solbadning en stærk kilde til D-vitamin. Det hjælper kroppen med at frigive nitrogenoxid, som begge hjælper med at sænke blodtrykket. Hun skriver:
“Når du har udsat din hud for sollys i tyve minutter, producerer du nok nitrogenoxid til, at sænke dit blodtryk i mindst en time.”
Nitrogenoxid er kendt som en vasodilator, hvilket betyder, at det får musklerne i dine blodkar til at slappe af og åbner dem, for at øge blodgennemstrømningen. Hun tilføjer:
“De fordele der er for hjertets helbred ved sollys, vil sandsynligvis opveje risikoen for hudkræft.”
For dem, der er lidt bekymrede for overeksponering af solen, har kosttilskud vist sig gennem undersøgelser, at være en passende erstatning.
C-vitamin
C-vitamin er, ifølge Sarah, et at andet godt våben mod blodtryk Det kan være med til at metabolisere, altså nedbryde stoffer, der dannes, når vi er stressede, såsom fibrinogen.
Høj eksponering for fibrinogen, som kortisol, kan øge risikoen for dannelse af blodpropper.
Den samlede effekt af C-vitamin kan ses i undersøgelser.
En ny undersøgelse i Norfolk, der involverede 19.000 voksne i alderen 45-79 år, viste, at jo mere C-vitamin folk indtog, jo mindre sandsynligt var det, at de ville dø af andre årsager i løbet af den fireårige undersøgelsesperiode. Læge Sarah forklarede:
“Forskerne konkluderede, at selv relativt små stigninger i indtaget af C-vitamin kan have en målbar effekt på risikoen for et dødeligt hjerteanfald. For eksempel blev det anslået, at hvis man spiser en appelsin om dagen, kan det reducere risikoen for en hjertesygdom med så meget som ti procent.
C-vitamin kan blandt andet findes i citrusfrugter, jordbær, tomater, hvide kartofler samt korsblomstrede grøntsager såsom broccoli og kål.
Læs også
Lavere saltindtag
Salt skal være i din krop for at holde væskebalancen.
Vandet øger trykket på væggene i dine blodkar.
Sarah er fortaler for, at folk der kæmper med forhøjet blodtryk, går på en diæt uden for meget salt. En af disse er DASH-diæten.
Denne kan hjælpe nyrerne med, at skylle overskydende salt og vand væk.
At indtage kalium kan også bidrage til, at skylle overskydende salt ud og forbedre blodtrykket.
I en undersøgelse var over 80 procent af de mennesker der tog blodtryksmedicin, i stand til, at halvere deres doser (under lægeligt tilsyn), blot ved, at øge deres indtag af kalium.
Lycopen
Det måske mindst genkendelige punkt på listen er lycopen.
Lycopen er et carotenoid, det kemikalie som også er kendt for, at skabe det røde pigment i tomater.
Det findes i papaya, rød grapefrugt og vandmelon.
Det er forbundet med, at mindske tykkelsen af væggene i dine arterier, samt at sænke niveauet af oxideret LDL-kolesterol, hvilket er skadeligt for vores blodkar.
Sarah forklarer, at når man tilbereder tomaten, enten i form af at koge eller stege den, så vil tomaten frigive 5 gange så meget lycopen som, hvis man spiser tomaten rå. Grunden til, at lycopen er svært at frigive fra tomaten er, at stoffet er låst fast i cellestrukturen af tomaten. Så hvis man skal opnå den største lycopen effekt fra tomater, så skal de tilberedes. Sarah uddyber:
“Tomatketchup og koncentreret tomatpuré er blandt de mest almindelige kostkilder. Lycopen gør endda, at nogle pizzaer er en sund valgmulighed, da olivenolien sammen med pizzasaucen tredobler mængden af lycopen, du kan absorbere.
