Mange mænd vil være enige om, at det at kunne stå op og tisse, er en af de mange frynsegoder ved at være mand.
Det er hurtigt, nemt og giver mulighed for, at kunne tisse næsten hvor som helst og når som helst.
Når de er ude og omkring, behøver mænd ikke nødvendigvis, at finde en afsondret busk og få nogen til at stå og holde øje.
Nej, alt hvad de behøver er, et anstændigt træ eller en mur og så kan de ellers bare tisse.
Men den luksus kan komme med nogle risici og mange urologer vil mene, at det er på høje tid, at mænd lærer, at tisse siddende eller også vil de lide af de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser.
Nej, det er ikke de konsekvenser, en mand kan blive udsat for fra sin vrede kone, der er efter ham for, ikke at slå brættet ned, selvom det kan forklare, hvorfor 42 procent af de gifte mænd allerede tisser siddende, ifølge en undersøgelse fra 2007, skriver Daily Star.
Snarere anbefales det, at sidde ned og tisse til mænd, især dem med prostataproblemer, da det giver dem mulighed for, at tisse med større kraft. Det fandt man ud af, ved en undersøgelse fra 2014 af Leiden University Medical Center i Holland.
At stå op og tisse, stimulerer derimod muskler i underlivet, bækkenet og rygsøjlen, der gør vandladning vanskeligere, bemærkede undersøgelsen.
Læge Jesse N. Mills, lektor ved UCLA Department of Urology siger:
“At sidde ned er en bedre mulighed for mænd med prostata problemer eller mænd, der bare ikke kan stå op i lang tid.”
“Mange fyre sidder ned og tisser, hvis de ikke helt kan tømme deres blære. Når du sætter dig ned, kan du bruge dine mavemuskler mere, og du får dine sidste par sprøjt ud og føler, at du er bedre tømt.”
Yderligere undersøgelser har vist, at tisse siddende også hjælper mænd, der har større prostata, med at sænke risikoen for andre komplikationer forbundet med det, såsom blæresten og cyster.
Men at sidde ned for at tisse, er ikke nødvendigvis et absolut must for alle mænd til enhver tid forklarer læge Mills.
Han siger:
“Så længe en fyr føler, at han tømmer sin blære stående eller siddende, er han i god form.”
“Hvis ikke, så skal han se en urolog for at sikre, at der ikke er en blokering, der får ham til at sætte sig ned og generere den abdominale sammentrækning til at tømme.”
Ikke desto mindre, hvis det kun er for at undgå en rasende kone, kan det være bedre at sidde ned og tisse, i det mindste når du er hjemme.