Læge med forklaring: 4 årsager til, at du ikke har haft corona

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
En læger kommer med forklaringen på, hvilke fire årsager der kan være skyld i, at du ikke har haft corona.

Lige nu læser andre også

Siden pandemiens begyndelse er det de færreste, som slet ikke har haft corona, og ifølge Sundhedsstyrelsen har mere end halvdelen af Danmarks befolkning således fået konstateret coronasmitte siden pandemien første gang blev registreret i Danmark i starten af 2020. 

Nogle har endda haft fornøjelsen af at 'prøve' mere end én variant, mens nogle heldige få har formået at styre helt uden om den frygtede virus.

Nogle har endda oplevet at være i isolation sammen med en coronasmittet helt uden selv at blive smittet, hvilket lyder meget underligt, hvis virusset virkelig er så smitsom, som vi har fået fortalt. 

Netop det spørgsmål tog Dr. Cliona O'Farelly, som er professor i immunologi og biokemi ved Trinity College i Dublin, op, da hun forleden talte om emnet i forbindelse med radioprogrammet 'Claire Byrne Live'. 

Her slog hun fast, at der primært er fire årsager til, at enkelte personer helt har undgået virusset. 

Først og fremmest er der den logiske årsag, som er, at man simpelthen bare har været helt utrolig forsigtig og/eller heldig. 

Derudover kan det simpelthen bare skyldes, at man har et virkelig godt immunforsvar, eller at man har en stærk socioøkonomisk baggrund. 

O'Farelly mener dog, at der også kan være en fjerde årsag til, at enkelte personer har undgået virusset.

Det kan nemlig også skyldes en medfødt immunrespons signatur, som lige i øjeblikket er ved at blive undersøgt for at finde ud af, om enkelte personer simpelthen har en medfødt immunitet over for corona. 

O'Farrelly forklarede: "[...] der er denne procentdel af folk, som har, det vi kalder en medfødt immunrespons signatur, det er dét vi kigger efter."

Hun uddybede: "Jeg tror disse fire ting er virkelig vigtige: Din socioøkonomiske status, dit generelle helbred, hvordan du opfører dig og så denne medfødte immunitet. "

Denne immunitet har O'Farrelly og en gruppe andre forskere fra Trinity undersøgt ved Hepatitis C, og her opdagede de, at enkelte testpersoner havde en medfødt immunitet mod sygdommen, som gik 'til angreb' på sygdommen, så snart den forsøgte at inficere kroppen, og de mener altså, at nogle mennesker har en lignende immunitet over for corona. 

For at bekræfte denne teori er forskerne netop nu i gang med at undersøge personer fra 40 forskellige lande, som alle har været i tæt kontakt med coronasmittede personer uden selv at blive smittet. 

"Ideelt set leder vi efter personer, som har undgået virusset to gange, under den første bølge og mere for nyligt med omikron, og ideelt set har vi brug for folk, vis partner var PCR-positiv, mens de delte et værelsee med dem, og de forblev PCR-negative," har O'Farrelly forklaret.

 

 

Anbefalet til dig