Victoria havde lidt af mavesmerter i mere end 10 år, før lægerne fandt ud af, hvad der egentlig var galt med hende.
Den 29-årige Victoria fra Charlotte, North Carolina, USA, siger, at lægerne gav forstoppelse skylden for hendes smerter, selvom hun også oplevede urinvejsinfektioner, der plagede hende mindst en gang om måneden.
I marts 2022, blev hendes symptomer så slemme, at hun 'lå sammenfoldet af smerte'. Det skriver Metro.
Den følgende måned afslørede en CT-scanning den egentlige årsag til hendes helbredsproblemer - en 11 cm cyste på hendes højre æggestok.
"Min mave var blevet så stor, at jeg så gravid ud. Efter min CT fortalte de mig, at det var en 11 centimeter stor cyste. De fortalte mig, at den havde hår og hud. Det var skørt. Den havde vokset i 28 år, men så langsomt var det svært at opdage," fortæller hun.
Victoria fik at vide, at det cystiske teratom - en type celletumor - skulle fjernes kirurgisk for at forhindre den i at vokse.
"De fortalte mig, at det sandsynligvis viklede sig om min æggestok og afbrød min blodforsyning. De sagde, at den ville blive ved med at vokse, medmindre jeg blev opereret for at få den ud," siger hun.
En uge senere gennemgik Victoria en nøglehulsoperation for at skære cysten op og fjerne den.

Foto: Privat/Victoria Grande
"Det var en virkelig smertefuld vej tilbage, da alle mine organer 'faldt korrekt på palds'," fortæller Victoria.
Efter proceduren viste tests på cysten, at den var kræft. Da lægerne opererede hende igen, opdagede de 100 tumorer, der voksede inde i hende. Victoria blev diagnosticeret med voksende teratomsyndrom - en sjælden komplikation af tumoren.
"Voksende teratoma syndrome er så sjældent, at Facebook-gruppen, jeg fandt, kun havde seks personer i den," siger Victoria.
Hun gennemgik en 10-timers operation i juni 2022 for at fjerne alle tumorerne, sammen med to stykker af hendes lunge, hendes højre æggeleder, højre æggestok, galdeblære og blindtarm – som alle viste tegn på kræft.
Heldigvis har hun nu fået at vide, at der ikke længere er tegn på cancer i hendes krop. Nu forsøger Victoria at holde sit liv så normalt som muligt, og hun vil gerne rejse så meget, hun kan, de næste par år.