De to iværksættere bad oprindelig om 300.000 kroner for 10 procent af deres virksomhed. Det blev dog en lidt anden konstellation, som de endte ud med. Men de er yderes tilfredse, og i dag er der nyheder i virksomheden.
Startede på Campus Vejle
Det hele startede, da de to mænd mødtes på Campus Vejle, hvor den nu 20-årige Jonas Kjemtrup fik 38-årige Thomas Keller til lærer. De fik her en god iværksætter-idé, Mutebox, som skal skabe ro på kontoret. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Selve ideen er en lydtæt box, som skal opstilles på kontoret. Her kan man så gå ind, når man skal tale i telefon, så man ikke forstyrrer de andre medarbejdere. Den idé var så god, at den fik tre af de fem løver til at kæmpe om at købe sig ind i mændenes virksomhed MuteBox.
Ideen er skabt på Campus Vejle, hvor Thomas Keller var lærer i virksomhedsøkonomi og innovation, og underviste Jonas Kjemtrup.
”Mutebox var egentlig Thomas' idé, som han præsenterede for mig og spurgte, om jeg ville "køre med". Jeg var selv i gang med nogle andre ideer, men kunne godt se, at Thomas' ide var god, så jeg lukkede de andre ideer og kastede mig over Mutebox. I startfasen brugte jeg meget Thomas til sparring, og han blev stille og roligt en større del af det, og i dag ejer vi begge virksomheden,” fortæller Jonas Kjemtrup.
Mutebox produceres i flere udgaver, og du kan blandt andet få dit eget præg på boksen med logo og farver. Den er meget stilren, men det er ikke kun designet, der er i fokus. Boksens materiale er også med til at samle støj, og derfor hjælper den ikke kun på den person der sidder inde i boksen, men også det generelle støj der opstår på kontoret.
Fik 100.000 mere
Thomas og Jonas gik ind til programmet med et ønske om, at få en eller flere af de fem løver til at smide 300.000 kroner for 10 procent af virksomheden. Der var dog hele tre løver der ønskede at komme med på eventyret, og efter en budkrig mellem dem endte MuteBox med at gå til Jesper Buch på 400.000 kroner for 20 procent af virksomheden.
Sådan går det i dag
Det er ved at være nogle måneder siden, at optagelserne fandt sted, og der er allerede sket en del siden.
”Optagelserne fandt sted sidst i september, og siden da er der sket meget. Vi har gennem Jesper og hans investeringsselskab fået adgang til et bredt felt af kompetencer - vi kan trække på nogle virkelig tunge drenge inden for områder som salg og økonomi,” fortæller Jonas Kjemtrup til Vejle Amts Folkeblad.
Det betyder, at både Jesper og Thomas nu er på fuld tid i virksomheden. Men allerede inden programmet havde Thomas Keller sagt sit faste job på Cambus Vejle. Her havde han ellers undervist i fire år, og mødt Jesper.
Det er meningen at der med tiden skal komme flere ansatte i MuteBox, men indtil videre køber de sig til hjælp. De kan leve af virksomheden allerede, men de fleste penge bliver geninvesteret i MuteBox.
Det går også godt med salget. I Løvens Hule kunne Jesper og Thomas fortælle, at der havde solgt fem bokse, men i dag er de oppe på 35. De sælger mest til danske virksomheder, men har også haft kunder i Norge, Sverige og Færøerne.