Rygere i Australien, der foretrækker en Marlboro Gold, når de skal have sig en mundfuld røg, kan se frem til højere priser i fremtiden. Det fortæller avisen Daily Mail. Det betyder, at de australske cigaretpriser stiger med omkring 12,5 procent. Stigningen skyldes, at den australske regering forsøger at få befolkningen til at dropper cigaretterne.
Den indsats startede i 2009, hvor priserne blev hævet med 25 procent. Hvert år siden da er priserne blevet hævet med 12,5 procent. Flere eksperter hylder dog ikke prisstigningen, da de mener, at den primært går ud over de allerede afhængige rygere og stimulerer en sort økonomi, hvor ulovlige cigaretter sælges og pulses på tværs af kontinentet.
En professor, som Daily Mail har talt med, tvivler ligeledes på om idéen er gangbar på længere sigt. Det fortæller doktor Colin Mendelsohn fra University of New South Wales.
"Det plejer at nedbringe rygningen, når man hæver skatten på det. Men når man når til dette niveau, hvor afhængige ikke kan komme uden om at ryge, så er der bare ikke den samme virkning længere. Man straffer bare de afhængige og stimulere det sorte marked," fortæller Colin Mendelsohn til Daily Mail.