'Landmand søger kærlighed'-deltager deler stor nyhed

28/10/2020

Mathias Busekist

Deltageren har for nylig kunnet dele nogle glædelige nyheder.

Mest læste i dag

Der er store smil på læberne, men øjene er måske lidt trætte for tiden hos Martin Rathkjern, der er kendt fra tv-programmmet, 'Landmand søger kærlighed'. 

Han kunne nemlig dele nyheden om, at han er blevet far, da han og kæresten har fået en søn. 

Det skriver Ekstra Bladet, der har læst hans opslag på Instagram. 

Han skriver også, at deres søn kom til verden 26. oktober. Han forsikrer om, at alle har det godt. 

Grand Prix-Mila

Martin Rathkjern var med i programmet i 2019, hvor han fandt sammen med Mila, som var stor fan af Grand Prix. 

Det var dog ikke et forhold, der kunne holde, da kameraerne slukkede efter sidste optagelse. 

"Mila og jeg snakker ikke sammen længere. Da vi lærte hinanden at kende, og hverdagen for alvor gik i gang, passede vi bare ikke sammen alligevel. Det var ærgerligt, men det er jo bare sådan, det er. Vi havde det godt i programmet, men så var det, som om det hele aftog lidt," sagde han til Ekstra Bladet i november. 

Prøvede sig af på Tinder

Martins brud med Mila tog dog ikke modet fra den sønderjyske landmand. Han gik i stedet på Tinder, hvor han fik gevinst i starten af året.

Han kunne nemlig fortælle, at han havde mødt en sød pige. Det er selvsamme person, han nu er blevet forældre med. 

Anbefalet til dig