Trine Krebs var afklaret, da hun skulle vælge, hvilken af sine to bejlere, Kim Zacho og Henrik Winther, hun skulle invitere med på romantisk weekend i TV 2s populære datingprogram 'Landmand søger kærlighed'.
Den 46-årige talte med bejlerne, og begge herrer fik samme besked fra Trine: "Jeg tænker ikke, at der er nogen af os, der lige sådan bliver kærester. Men jeg håber, at I vil tage imod et venskab".
Selvom hun ikke havde held i kærlighed i 'Landmand søger kærlighed', så ventede den på hende derhjemme.
Efter programmet fandt Trine Krebs nemlig sammen med sin mangeårige ven Anders. De to mødtes første gang for over 20 år siden, da hendes lillesøster gik på højskole med ham.
"Jeg har virkelig mødt min sjæleven. Det er jeg ikke i tvivl om" lød det dengang fra Trine til TV 2.
Men nu er kærligheden brast mellem de to sjælevenner, skriver Se og Hør ifølge Billed-Bladet.
Det betyder, at Trine Krebs nu er vendt tilbage til datingverdenen og benytter sig af datingapps som Tinder for at finde en ny partner.
"Nu er jeg tilbage på de evige Tinder-jagtmarker. Lige nu har jeg det meget godt med det," fortæller hun til mediet.
Samtidig afslører hun, at hun allerede har været på nogle dates, og hendes søgen efter kærligheden fortsætter.