Landmand søger kærlighed-par hårdt ramt: “Det er helt forfærdeligt”

11/11/2020

Sarah Steenfeldt

Hos Stine og Niels er det en tid med mange bekymringer.

Mest læste i dag

De er ikke alene om at være ramt. Sammen med tusindvis af nordjyder fra seks andre kommuner, er Stine og Niels ramt af de nye corona-restriktioner. De to bor nemlig sammen i Stines lejlighed i Aars, som er beliggende i Vesthimmerlands kommune. Det skriver BILLED-BLADET.

Skulle det mod forventning være gået nogen næser forbi, så betyder det, at bor man i en af de i alt syv ramte kommuner som er Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø. Så skal du så vidt muligt blive inden for kommunegrænsen. 

Den muterede coronavirus har nemlig ramt kommunerne - og derfor er restriktionerne nu ekstra skærpede. Selvom at Stines arbejde ikke direkte er blevet påvirket de skærpede restriktioner, så fylder det stadig meget i tankerne.

Stine arbejder på en kvæggård og hører derfor faktisk ind under kategorien “kritisk funktion”, hvilket betyder at hun fortsat er nødt til at møde fysisk ind på arbejde. De producerer nemlig fødevarer - og dyrene skal naturligvis også fodres og passes. 

Hun fortæller, at hele situationen med den muterede coronavirus fra mink er et stort samtaleemne på jobbet. 

“Minkavlerne er en del af dansk landbrug. Det rammer os alle hårdt, og det er et stort samtaleemne. Det tror jeg, det er i hele landet. Det er helt forfærdeligt,” fortæller Stine.

Nedlukningen har medført en del bekymringer 

Stine håber at nedlukningen er nødvendig - og ikke at det ikke bare er et sikkerhedsprincip. Selvom det ikke direkte påvirker hendes hverdag, så synes hun, at det er svært at finde hoved og hale i. Men der er også en bekymring omkring, hvad der skal ske, hvis Stines arbejde skulle gå hen og blive ramt.

“Jeg forsøger at være forsigtig, og det er vi også på min arbejdsplads. Vi snakker om det løbende, og hvis vi bliver ramt, er vi virkelig på den, fordi vi er så få. Hvem skal så passe dyrene? Vi skal virkelig passe på hinanden,” siger hun.

Stine frygter også, at nedlukningen bliver forlænget yderligere og derfor ikke kun bliver de fire uger, som er varslet i første omgang. 

Niels er for nylig begyndt på rørlæggeruddannelsen i Aalborg, som ikke er ramt - men da Stine og Niels bor i en af de ramte kommuner, afventer Niels stadig svar på, hvordan han skal forholde sig til undervisningen.

 

 

Anbefalet til dig