Landmand søger kærlighed: Stine og Niels deler stor nyhed

21/10/2020

Sarah Steenfeldt

Du kan se Landmand søger kærlighed på TV 2 og Tv 2 Play. Foto: Anders Brohus/TV2
Det slog hurtigt gnister mellem parret og det endte også med at være Niels, som Stine inviterede med på romantisk weekend. Nu kan parret løfte sløret for en dejlig nyhed.

Mest læste i dag

I programmet søgte Stine efter kærligheden - og det må man sige, at hun har fundet. I snart fire måneder har hende og Niels kunne kalde sig kærester og parrets forhold fortsætter med at udvikle sig. Det skriver BILLED-BLADET. 

I fredags kom der nemlig endnu et navn på postkassen hjemme hos Stine. Niels er flyttet ind i hjemmet i Aars. 

Det er helt nyt for Stine at dele hjemmet med en, og det er noget hun lige skal vænne sig til. Men hun synes også at det er spændende at Niels er flyttet ind. 

Niels har ikke haft mange ting med, så det er ikke så meget dét Stine skal vænne sig til - hun skal mere vænne sig til at der er en anden som ikke nødvendigvis gør tingene på samme måde som hende. 

Skal lige vænne sig til det

“Man skal lige vænne sig til, der er en anden igen, og som ikke nødvendigvis vasker op på samme måde som mig. Man har en bestemt måde at gøre tingene på, men det er jo lige meget, hvordan det bliver gjort. Det skal jeg lige lægge fra mig,” fortæller Stine.

Det kom helt naturligt for parret, at det var nu, de skulle tage næste skridt i forholdet. Niels skal nemlig inden længe, begynde på rørlæggeruddannelsen i Aalborg. 

Niels fortæller at parret har brugt meget tid sammen, siden de mødte hinanden i Landmand søger kærlighed - faktisk har de to været sammen, næsten hver dag siden optagelserne sluttede. 

Niels spurgte faktisk Stine om de to skulle være kærester, på månedsdagen for deres første speeddate. 

 

Anbefalet til dig