Landsretten har talt: Trist nyt for Nicklas Bendtner

Nyheder
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Dagen i landsretten gik helt sikkert ikke, som Nicklas Bendtner havde håbet på.

Lige nu læser andre også

Den tidligere landsholdsangriber har den seneste tid lagt vejen forbi retten et hav af gange. 

Det sker i kølvandet på, at han har i sinde at få ændret en afgørelse, der stammer helt tilbage fra 2021. 

Humlen er, at den tidligere landsholdsangriber i efteråret 2021 blev idømt en bøde på 40.000 kroner i byretten, hvilket skyldes, at han blev dømt skyldig i at have kørt uden kørekort flere gange. Bendtner tog dog et britisk kørekort som 17-årig, men det ændrede ikke på rettens opfattelse.

Foruden bøden på de 40.000 kroner blev Bendtners Porsche Taycan også beslaglagt, så potentielt er der en lidt større formue på spil. 

Nicklas Bendtner lagde dog ikke skjul på, at han ikke var enig med dommen, hvorfor han valgte at anke den til landsretten. 

Men nu er der faldet dom i sagen.

Det er dog kedelig læsning for 35-årige Nicklas Bendtner, der må sande, at han skal vinke farvel til hans Porsche. 

Sådan lyder meldingen, efter at Østre Landsret torsdag stadfæstede den dom, der tidligere blev anket af den tidligere fodboldstjerne. 

Det helt store mål var for Bendtner og hans forsvarsadvokat, at han ikke skulle have konfiskeret sin sportsbil, eftersom Bendtner allerede havde erklæret sig skyldig i at have overtrådt hastighedsgrænsen. 

Og de lagde heller ikke fingre imellem, da de forklarede, at han var i god tro, da han kørte uden førerret. 

Det sker i kølvandet på en episode, hvor Bendtner mistede sit kørekort for sprituskørsel tilbage i 2013. 

Her generhvervede han sit kørekort for at få førerretten tilbage - men det var i Storbritannien. 

Og da Bendtners frakendelsesperiode ophørte ved udgangen af marts 2016 var kørekortet gyldigt. 

Specialanklageren forklarede, at Bendtner skulle have generhvervet det danske kørekort efter frakendelsesperioden, hvis han skulle køre bil i Danmark. 

Anbefalet til dig