Lars Hjortshøj bekræfter trist nyhed: Efter 26 år er det nu slut

Nyheder
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Efter intet mindre end 26 år, er det nu slut.

Lige nu læser andre også

I næsten 26 år har Lars Hjortshøj og Tina Hjortshøj Bilsbo dannet par. I den tid er det også blevet forældre til to børn sammen - men nu er ægteskabet forlist.

Det har de annonceret på Instagram

"Det er så yndigt at følges ad, indtil det ikke er så yndigt længere," indleder Lars Hjortshøj sit opslag på det sociale medie, hvor han deler den triste nyhed med sine knap 16.000 følgere.

"Efter et langt og lykkeligt ægteskab, har vi besluttet, at vi skal skilles. Vi er taknemlig for, vi fik 26 rigtig gode år og to dejlige børn sammen. Som så mange andre par, der står midt i livet, var vi begyndt at leve et parallelliv og deler ikke længere de samme drømme om en fælles fremtid. Så vi ser ikke andre muligheder, end at gå fra hinanden," lyder det fra Lars Hjortshøj.

"Skilles i al kærlighed og respekt"

"Vi skilles i al kærlighed og respekt, og prøver at støtte hinanden i en svær tid. Vi ønsker at værne om vores privatliv og vores nærmeste, og derfor har vi ikke yderligere kommentarer," slutter han af, inden han underskriver hilsnen fra både ham selv og Tina Bilsbo. 

Lars Hjortshøj er blandt andet kendt fra rollen som Robert i  hit-serien 'Langt fra Las Vegas', der havde stor succes i 00'erne. Derudover har han også spillet med i 'Klovn' og han har også titler som stand-up komiker, radiovært og skuespiller på CV'et. 

Tidligere i år afslørede han på sin Instagram-profil, at han og Tina Bilsbo havde sat hjemmet i Nyhavn til salg.

"I går fejrede vi 25 års kæreste dag og om 14 dage flyver den yngste fra reden. Så nu ryster vi posen... Selvfølgelig sammen. Vi sælger derfor vores dejlige lejlighed ved Nyhavn," skrev Lars Hjortshøj på sin Instagram-profil i februar. 

Men nu er ægteskabet forlist og parret bryder op. 

Du kan se hele Lars Hjortshøjs opslag herunder:

 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig