Regeringspartiet Moderaterne må vinke farvel til Mike Villa Fonseca, som blandt andet været kulturordfører og indenrigsordfører, fordi hans kæreste er under 18 år.
Fonseca bekræfter selv over for TV 2, at han går på sygeorlov og ikke vender tilbage til Moderaterne.
Han ved endnu ikke, hvor længe han regner med at være sygemeldt, men han kan dog fortælle, at han har fået at vide, at han skal "trække stikket" mindst tre uger.
"Så må vi se, hvordan jeg har det om tre uger. Måske har jeg det bedre," siger han til TV 2.
Siden da har Lars Løkke Rasmussen været ude at kommentere Fonsecas forhold.
Her kan han fortælle, at Mike Villa Fonseca indledte forholdet til kæresten, da hun gik i 8. klasse.
Samtidig udtaler Lars Løkke Rasmussen, at han aldrig i sin "vildeste fantasi' havde forestillet, at Mike Villa Fonseca kunne indlede et forhold til et barn.
Forholdet er et klokkeklart brud når det kommer til Moderaternes adfærdskodeks, hvor det står skrevet, at det ikke er tilladt at have seksuelle relationer med nogen personer under 18 år.
"Vi kan ikke have folketingsmedlemmer siddende, der har faste seksuelle relationer med mindreårige," siger Lars Løkke Rasmussen ifølge Ekstra Bladet.
Samtidig gør partiformanden det klart, han ville blive 'enormt' skuffet, hvis der er andre partier, der tager et folketingsmedlem ind, der indledte et forhold til en pige, der gik i 8. klasse.