Lars Løkke til minister: "Det er svært at forstå"

26/11/2020

Mathias Busekist

Lars Løkke Rasmussen er dybt uforstående.

Mest læste i dag

Lars Løkke Rasmussen skriver på Twitter, at han i øjeblikket befinder sig på Lanzarote, hvor coronavirussen er under fuld kontrol. Det bliver dog stadig frarådet, at man rejser dertil. 

Det mener Lars Løkke er svært at forstå. 

Det siger han til B.T.

Der har nemlig været væsentligt lavere smittetilfælde på Lanzarote end i Danmark. Det har dog ikke ændret på, at Lanzarote fortsat er på Udenrigsministeriets liste over steder, hvor man fraråder ikke-nødvendige rejser. 

Det må kunne gøres på en anden måde

Lars Løkke har derfor sendt fire spørgsmål afsted til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). 

Han mener blandt andet, at man burde se anderledes på rejsevejledningerne. 

"Jeg synes, der mangler lidt dybde i diskussionen. Problemet er, at derhjemme siger vi, at dér er der et smittetryk, og så må vi ikke tage derhen. Vi måler et smittetryk, og bliver tallet for højt, så lukker man stedet ned," siger Lars Løkke Rasmussen til B.T. 

I stedet for, at man laver rejsevejledningerne ud fra antal smittede pr. 100.000 indbyggere, så mener Lars Løkke, at man burde sammenligne steder i udlandet med situationen hertillands og ikke en grænseværdi. 

"Jeg peger på, at der er forskel på, hvordan man skal håndtere det her – uden at få det til at sprede sig. I virkeligheden kunne man se på regioner, hvor smitten ikke er højere end Danmark, og sige, at der kan man godt rejse hen," siger Lars Løkke til B.T. 

Ikke farligere end at blive hjemme

Lars Løkke siger endvidere, at hvis en region ikke er hårdere ramt end i Danmark, så er det ikke farligere end at blive hjemme. Han mener derfor, at det er på tide, at man handler, da rejsebranchen bløder. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod har svaret Lars Løkke på Twitter. Han skriver således:

"På sidste møde i Udenrigspolitisk Nævn præsneterede jeg en model for regionale rejsevejledning. Den er klar primo december, bygger på regionale test- og incidensdata fra DCDC. Det er den forsvarlige måde at gøre det på. Det var ærgerligt du ikke havde mulighed for at deltage i mødet."

Lars Løkke Rasmussen var syg på dagen, der var møde. Han siger til gengæld, at rejsevejledningerne fortsat kan forbedres. 

"Jeg læser det sådan – og det er bedre end før – at tilgangen er, at hvis smitteintensiteten stiger med et tal, så lukker man områder ned. Det er svært for branchen at planlægge efter," siger han til B.T.

Anbefalet til dig