Leila efterlyser kæledyr i lokalt villakvarter: To meter lang kongepyton er forsvundet

Af: Lucas Andreas

|

12/07/2024

Nyheder
Arkivfoto: Pixabay
Slangen har forladt sit hjem og er på fri fod.

Lige nu læser andre også

Normalvis forbinder man ikke danske villakvarterer med to meter lange pythonslanger.

Men I et parcelhuskvarter i Silkeborg er der opstået en noget usædvanlig situation, der har givet kobling mellem lige de to ting.

En to meter lang kongepyton er nemlig sluppet fri fra sit hjem og er nu på fri fod i området.

Det skriver TV Midtvest.

Ejeren Leila Moselund forsikrer dog, at slangen ikke udgør nogen fare for mennesker.

Slangen, ved navn Gaya, er en kæleslange, der er vant til menneskelig kontakt og er ifølge Leila Moselund helt ufarlig. "Hvis man ser hende, vil jeg gerne kontaktes. Og hvis man har mod på det, så læg hende i en plastikbøtte, hvor hun selvfølgelig kan trække vejret," fortæller hun til TV Midtvest.

Slangen forsvandt torsdag morgen efter at have undsluppet sit bur, men da den for nylig er blevet fodret med mus, skulle der ifølge Leila ikke være nogen risiko for, at den vil opføre sig aggressivt.

Ikke længe siden seneste løsslupne slange

Utroligt som det end lyder, er en løssluppen slange ikke en uset hændelse i det jyske.

For blot to uger siden fik Sophie Rosendal Stær i Aarhus et chok af de større, da hun kom hjem og fandt en slange i sit soveværelse.

Slangen viste sig at være en ufarlig kornsnog, som hurtigt blev fjernet af Dyrenes Beskyttelse.

Det ændrede dog ikke på, at Sophie fik hvad hun efterfølgende kaldte 'sit livs chok'.

Anbefalet til dig