Lene Beier afslører: Der er én vigtig regel

11/11/2020

Sarah Steenfeldt

Lene Beier er aktuel som vært i TV 2 programmet, Landmand søger kærlighed, som kan ses på TV 2 Play. Foto: Anders Brohus/ TV 2
Der er ikke mange regler, men der er én.

Mest læste i dag

For nylig afslørede Lene Beier, at der inden længe kommer til, at være et familiekollektiv på matriklen i Dragør - eller mere præcist, også på nabomatriklen. For der flytter Lenes søster Mette og hendes kone Matilde nemlig ind, sammen med sønnen Bas og Lene og Mettes mor, Jytte. 

Det var under forårets nedlukning, at familien virkelig fandt ud af, at et “over hækken kollektiv”, var noget de ønskede sig. Der var de nemlig isoleret sammen, og fælles om at ordne hverdagens gøremål og være sammen med børnene - og så spillede de kort om aftenen. Det skriver B.T.

Derfor var de ikke længe om at slå til, da nabohuset til Lenes og Anders’ hus kom til salg. Så nu flytter søster og co. ind ved siden af. Lene fortæller, at de nu kun mangler hendes anden søster Maria. Hun drømmer om at Maria og hendes mand, også en dag vil flytte derud - men for nu, er det i de to huse at familien og alle deres dyr er fordelt. 

Barndomshjemmet var en hovedbanegård

“Det er det rene Noahs ark,” siger Lene om de fem voksne, tre børn, to hunde og to katte, der nu bor tæt side om side. 

Det er dog ikke helt uvant at hjemmet er fyldt med liv, Lene beskriver hendes barndomshjem i Skive som “en hovedbanegård”, hvor døren altid var åben. Hun beskriver også hjemmet som lidt “Villa-Villekulla-agtigt” og hendes familie beskriver hun som ekstremt sociale. Derfor er hun ikke i tvivl om, at det nok skal blive helt fantastisk.

Lene Beier indrømmer også, at husbonden Anders, har fået en “ordentlig pakke” med i købet, da han sagde ja til Lene. Men han er meget tæt med svigerfamilien og var også fortaler for, at kollektivet skulle stables på benene.

Men der er naturligvis også ting som skal tages hensyn til, når man pludselig bliver til et “over hækken-kollektiv”. Især mor Jytte, har brug for enkelte regler, mener Lene. 

Talte sammen i 24 timer

Derfor er der lavet en vigtig regel - som på nuværende tidspunkt også er den eneste - at man ikke bare må gå over til hinanden, man skal lige spørge først. Derfor er aftalen, at man lige skriver en besked og ikke bare kommer brasende. 

“Hun (Lenes mor, Jytte, red.) har i mange år boet alene og været vant til det, og så kan det jo ikke nytte, at vi bare kommer rendende hele tiden. Hun skal også have lov til bare at være sig selv,” fortæller Lene Beier.

Men selvom at mor Jytte indtil for nylig har boet i Skive, så har hende og Lene altid haft et tæt forhold. Så tæt, at Lenes udskrift fra telefonen, på et tidspunkt kunne afsløre, at de to havde talt i 24 timer, på en måned. 

 

Anbefalet til dig