Mens de fleste danskere fejrede jul hjemme i Danmark, tog tv-parret Lene og Anders Beier deres to drenge, Arthur og Otto, med på juleferie til Florida.
En ferie, der bød på mange oplevelser.
Familien besluttede sig nemlig for at realisere hver deres juleønske - en særlig oplevelse, som de skulle dele sammen.
I en række stories deler Lene Beier videoer fra, da hun fik sit juleønske - en kæmpe drøm -opfyldt.
"I dag (torsdag, red.) gik en kæmpe drøm i opfyldelse. At svømme med Manatees i deres naturlige habitat - jeg tror der var 30 i bugten her til morgen klokken 7.30," skriver Lene Beier i en story. I den efterfølgende story deler hun en video, hvortil hun skriver:
"Så vildt at opleve hvor nysgerrige og kælne de er. De snupper gerne lidt "nus"."
Lene Beier er særdeles populær blandt danskerne. Hun har gennem tiden indtaget værtsrollen på en lang række programmer. Hun er især kendt for sin værtstrolle på programmet 'Landmand søger kærlighed' på TV 2.
Du kan se flere billeder fra deres juleferie i Florida herunder.