Lene Beier med stor afsløring: Der kommer en efterfølger

30/10/2020

Sarah Steenfeldt

Lene Beier er også vært på programmet Landmand søger kærlighed, som kan ses på TV 2. Inden længe kan du også følge familien Beiers nye byggeprojekt. Foto: Anders Brohus/ TV 2
Nu har den smilende tv-vært gode nyheder til sine fans - der kommer endnu et program fra familien Beier.

Mest læste i dag

Det er ikke længe siden, at Lene kunne afsløre at familien inden længe skulle bo i kollektiv. Nærmere præciseret, så skal Lenes søster og svigerinde flytte ind i nabohuset, sammen med sønnen Bas - men derudover flytter også Lenes mor, Jytte, ind i huset ved siden af.

Netop den nye konstellation, har ført til, at TV 2 Fri, laver endnu en omgang "Beier bygger".  Med Lenes egne ord - en efterfølger til "Beier bygger".

Til BILLED-BLADET fortæller Lene, at det jo faktisk er tredje program i rækken - der har tidligere været "Beier bygger" og "Beier bygger have".  

Der er dog en væsentlig forskel på denne omgang og de forhenværende gange, hvor familien har renoveret. Denne gang er der nemlig ikke mange penge at gøre det for. Lene fortæller, at alle pengene er gået til at købe huset - derfor er der ikke mange penge at bygge for. 

"Det bliver sådan noget med, at vi skal vende hver en krone, for at finde ud af, hvordan vi får det til at hænge sammen," fortæller hun med et smil. 

Det er dog heller ikke lige så stort et projekt, som familien stod over for i første omgang af "Beier bygger" - men der skal stadig laves noget. Huset har tidligere været benyttet af en familie, og nu skal det så benyttes af to. Lenes Søster med kone og barn skal bo i underetagen, mens Lenes mor skal bo i overetagen - derfor skal der alligevel laves noget. 

For jysk

På grund af det stramme projekt, er der derfor heller ikke penge til at hyre håndværkere ind. Så de skal lave det hele selv og nå i mål, med hjælp fra venner og familie. Lene fortæller at familien jo tidligere har været med i programmerne, så de har ikke haft nogle betænkeligheder ved at være med igen - udover mor Jytte, hun er bange for om hun taler for jysk.

"Jamen hvad nu, hvis der er nogen der ikke kan forstå det?" har hun spurgt Lene, det fortæller hun smilende til bladet. Lene fortæller også, at hun har forsikret hendes mor om, at det nok skal gå.

Lene håber, at de når i mål til tiden - eller bliver der nok lidt klemt hjemme hos Lene. Når de ikke i mål, skal både søster og familie, Lenes mor og alle deres kæledyr - hunde og katte, nemlig bo hos Lene. 

Du kan følge hele bygge-eventyret på TV 2 Fri. 

 

 

Anbefalet til dig