Vi er midt i 'Knæk Cancer'-ugen, og det bliver rundet af med det helt store 'Knæk Cancer'-show i morgen aften.
Nu har tv-værterne Petra Nagel og Lene Beier og skuespiller Birthe Neumann taget forskud på det store indsamlingsshow i en ny video, hvor de smider tøjet for den gode sag. Det skriver Dagens.dk.
Årsagen skal findes i, at de demonstrerer 'urmemetoden' og 'smørkniven', som er metoder, hvorpå du kan tjekke for eventuelle knuder i brystet, der i værste fald kan vise sig at være cancer.
"Hvad så? Er i klar, til at smide klunset?" lyder det indledningsvist fra Lene Beier, inden Petra Nagel og Birthe Neumann enstemmigt siger "ja", og så ryger tøjet af.
Det er TV2, der står bag videoen, og ifølge "Landmand søger kærlighed"-værten Lene Beier er budskadet ramme alvor, selvom videoen er skudt med et glimt i øjet.
"5000 kvinder årligt får konstateret brystkræft. Derfor er det så vigtigt, at vi tjekker os selv og hjælper med at tjekke hinanden," siger hun.
Du har mulighed for at se videoen, hvor de tre smukke kvinder smider deres morgenkåber via dette link.
En anden tidligere TV 2-profil, Sara Bro, der deltog i den forrige sæson af "Vild med Dans", har ligeledes smidt kludene for en god sag. Det handler dog ikke cancer, men derimod om feminisme og retten til at kunne vise sig frem, uden hverken at skulle blive seksualiseret eller set ned på.
Du kan se Sara Bro der hopper i bølgen blå uden en trevl på kroppen herunder.