Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med Gustav Salinas, da han i 2008 stod i panelet i TV 2s datingprogram 'Dagens mand'.
Sidenhen har han deltaget i flere realityprogrammer, og i dag er han coach og står bag virksomheden Salinas Slik og appen Salinas Sundhed.
På de sociale medier har den 33-årige tv-kendis og iværksætter en stor følgerskare og her deler han ofte forskellige opslag og stories med sine mange følgere.
I en Instagram-story fortæller Gustav Salinas nu, at han har fået foretaget en MR-scanning, da hans læge var bekymret for ham.
"Jeg valgte at holde noget for mig selv, fordi jeg ikke ønskede at bekymre min kære mor. For nylig fik jeg en MR-scanning, da min læge var lidt bekymret, men heldigvis viste resultatet, at der intet fejler i min krop!," skriver Gustav Salinas i sin story, som stadig er tilgængelig i nogle timer endnu, og fortsætter:
"At få denne gode nyhed på en mandag var fantastisk! Nu kan jeg med lettelse fortsætte mit arbejde."
Over for Her & Nu sætter han også et par ord på den gode nyhed:
"Det glædede mig så meget tidligere i dag at vide, at jeg ikke fejler nogen alvorlige sygdomme, og at alt er, som det skal være," lyder det.
Du kan finde storyen her.