Lidl deler fantastisk nyt: Her åbner ti nye butikker

Af: Ida Hansson

|

11/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dagligvarekæden Lidl styrker nu sin tilstedeværelse yderligere i Danmark.

Lige nu læser andre også

Dagligvarekæden Lidl har gennemført opkøbet af ti tidligere Aldi-butikker gennem Rema 1000. På ti af adresserne vil Lidl åbne nye dagligvarebutikker den kommende tid. De nye butikker er beliggende i Slagelse, Stege, Væggerløse, Bjerringbro, Brande, Esbjerg, Hirtshals, Holstebro, Viborg og Aabybro.

"Vi satte os et ambitiøst mål om at nå 150 butikker i det nuværende forretningsår. Med disse ti nye lokationer når vi nu op på 154 butikker. Det er en ekspansion uden sidestykke i Lidl Danmarks historie. En udvikling vi er meget stolte af. Alle nuværende butiksmedarbejdere fra de pågældende Aldi-butikker får tilbudt ansættelse i Lidl, og vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer," siger Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl Danmark.

Nye byer på Lidl-landkortet

Aftalen skal på grund af sit omfang godkendes af konkurrencestyrelsen. Når de juridiske aspekter af handlen er på plads, begynder ombygningen af butikkerne, så de lynhurtigt kommer til at fremstå som rendyrkede Lidl-butikker. Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

"Flere af de nye butikker er i byer, hvor vi hidtil ikke har haft tilstedeværelse. Vi ser det derfor som en god mulighed for at etablere os i nye områder. Det er fantastisk, at vi nu kan tilføje endnu flere nåle på Danmarkskortet og derved nå ud til endnu flere danskere. Så snart det er muligt, går vi i gang med ombygningen af de nye butikker, og i den forbindelse er vi også åbne for ansøgninger, da vi altid er på udkig efter dygtige kollegaer," fortæller Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.

I maj annoncerede dagligvarekæden, at man udfaser al salg af tobak inden udgangen af 2028. Som et led i dette vil alle nye Lidl-butikker ikke have tobak på hylderne – det gælder derfor naturligvis også på de ti nye adresser.

Fakta:

Disse butikker bliver omdannet til Lidl dagligvarebutikker:

Ndr. Ringgade 24, 4200 Slagelse

Vasen 2, 4780 Stege

Stovby Ringvej 5B, 4873 Væggerløse

Torvegade 5‐9, 8850 Bjerringbro

Chr. Bergs Vej 2, 7330 Brande

Tarphagevej 11, 6710 Esbjerg V

Doggerbanke1/Nørregade 18, 9850 Hirtshals

Vester Skolevej 2, 7500 Holstebro

Vestergade 2, 9440 Aabybro

Viborg, Koldingvej 61‐69

Anbefalet til dig