Lidl er en af danskernes favoritter, når det kommer til indkøb af dagligvarer.
for nylig var der dog en hændelse i én af butikkerne, som gjorde en kunde særdeles utilfreds.
Kunden underskriver sig selv om 'L' i et brev til nationen! Det skriver Ekstra Bladet.
Den episode som L er utilfreds med, udspillede sig i Lidl i Vordingborg den 19. oktober.
Her var L på indkøb om formiddagen, men da hun tager nogle piller mod en hudsygdom, har hun ofte brug for at besøge toilettet. Og dette behov opstod altså under indkøbsturen i Lidl denne dag - men her var der ikke hjælp at hente.
Her fik L besked på, at hun ikke måtte låne toilettet på grund af corona. Dette beskriver hun som "den mest latterlige besked" - og det betød, at hun i stedet i al hast måtte forlade butikken, for at finde et offentligt toilet.
Da L kom hjem, besluttede hun sig for at ringe til Lidls hovedkontor og spørge, hvorvidt det kunne være rigtigt.
Svaret fra hovedkontoret beskriver L som "endnu mere latterlig".
"Må grine endnu"
"Da jeg kom hjem ringede jeg til Lidl´s hovedkontor for at spørge om det kunne være rigtigt, at få sådan et svar fra Vordingborg´s Lidl. Og svaret fra hovedkontoret var endnu mere latterligt, for nu fik jeg at vide, at de ikke låner toiletter ud til kunder, fordi Fødevarestyrelsen - hvis de kom på kontrol - ville give dem en stor bøde," lyder det fra L, der ikke tog denne forklaring for gode varer.
Derfor foretog hun endnu et opkald - denne gang til Fødevarestyrelse, der ikke kunne genkende denne besked.
L mener desuden, at ham hun talte med hos Fødevarestyrelsen må grine endnu. Beskeden fra hende til den omtalte Lidl-butik er klar: Hun mener de bør sætte sig ind i reglerne, inden de udtaler sig.
Brevet til nationen! er nået frem til Lidl og de har nu reageret.
Hos Lidl lyder forklaringen på, at toiletterne i butikkerne er forbeholdt medarbejderne - og derfor ikke er offentligt tilgængelige.
Dog er der undtagelser, lyder det:
"Hvis der er særlige tilfælde, hvor børn eller syge/svage kunder har behov for at låne toiletterne, tilstræber vi altid at være fleksible og tilbyde kunderne, at de kan låne toilettet," lyder ordene fra Lidl.
Discount-kæden beklager også, at de i den omtalte situation ikke var fleksible nok. Det forklares desuden, at der under corona har været skærpede regler for at passe på både medarbejdere og kunder - derfor har det været svært for personalet at vurdere.
Men Lidl erkender blankt, at de i denne situation ikke har været fleksible nok og de bestræber sig på, at en lignende situation ikke skal opstå i fremtiden.