Lidl med vild melding: Revet væk på få timer

22/03/2022

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Der gik ikke længe før der kunne meldes udsolgt.

Mest læste i dag

Dagligvarekæden Lidl og Danmarks Biavlerforening måtte efter blot 19 timer melde deres undervisningskits om bier for udsolgt. Nu bliver der lagt ekstra meget fokus på frøposerne, som nu bliver udbudt i 300 pakker a 20 stk. og kan bestilles gratis af 2.-4. klassetrin fra d. 22. marts.

Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse. 

Lidl har allieret sig med Danmarks Biavlerforening og udviklet nyt undervisningsmateriale, som skal gøre landets skoleelever klogere på biers livsbetingelser og deres store betydning for vilde planter og dyrkede afgrøder.

Initiativet blev lanceret i februar, og i løbet af blot 19 timer var alle 150 trykte klassesæt blevet bestilt af skoler over hele landet.

Foto: Lidl 

Grundet den store efterspørgsel på frøposer udbydes der nu 300 gratis frøposer med pakker a 20 stk., som fra d. 22. marts kan bestilles af skoler.

”Hos Lidl ønsker vi at tage ansvar og sætte fokus på læring og oplysning, der bidrager til at øge forståelsen af bier og andre bestøvende insekters afgørende rolle i forhold til biodiversitet og fødevareproduktion. Derfor er vi også glade for, at skolerne har taget så godt imod vores materiale. Vi oplever fra flere lærere, at vores klassesæt har været med til at starte refleksioner og diskussioner i undervisningen om, hvordan vi sammen kan blive bedre til at passe på vores natur,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl.

Mangler fysisk materiale til de yngste

Danske insekters levevilkår er under pres, og det har blandt andet betydning for vores vilde planter og dyrkede afgrøder, som er afhængige af insektbestøvning.

Det fik i 2021 Lidl til at indgå et samarbejde med Danmarks Biavlerforening om en række forskellige initiativer og aktiviteter, som skal styrke den biologiske mangfoldighed – senest med udgivelse af undervisningsmateriale til skolens yngste.

”Interessen for undervisningsmaterialet har været overvældende og responsen utrolig positiv. Skolerne melder tilbage, at de ikke har haft særlig meget fysisk materiale til de små elever i natur/teknologi, så vi er glade for at kunne bidrage til undervisningen om insekters afgørende rolle for vores natur, biodiversitet og menneskers dagligdag,” siger Arne T. Henriksen, formand Danmarks Biavlerforening.

Anbefalet til dig