Lige nu lokker flere supermarkeder med tilbud på 200 gram smør eller smørbar til alt mellem 10 og 20 kroner.
Hvor du får den billigste pris, kan du se herunder.
Lurpak
Hvis du er blandt dem, der kun ønsker Lurpak, når der skal smør på brødet, så skal du enten en tur forbi Min Købmand eller Bilka. I sidstnævnte har du mulighed for at købe en Lurpak smør eller smørbar til 20 kroner. Men du skal skynde dig, for tilbuddet udløber i dag.
Har du derimod en Min Købmand tæt på dig, kan du spare fem kroner i forhold til prisen i Bilka. Til og med i morgen koster en Lurpak - saltet smør, Smørbar eller Let smør nemlig kun 15 kroner. Du må købe seks pakker til denne pris, inden du skal op og betale den almindelig stykpris.
Kærgården
Er du mere til Kærgården, der har en mildere smag end Lurpak, så har du mange muligheder for at få smør til billigere penge. I Rema 1000, LET-KØB, MENY, Bilka og Føtex har de tilbud på Kærgården til 20 kroner i enten deres aktuelle eller kommende avis.
Lidt billigere er det i Netto, hvor du til og med i morgen kan få Kærgården til 18 kroner. Men kan du vente til på lørdag, har du mulighed for at købe en Kærgården - Original eller Let til 15 kroner i Min Købmand.
Dog vinder Superbrugsen og Kvickly priskrigen på Kærgården. Her koster en pakke nemlig kun 12 kroner, og det gør den hele måneden ud. Dog må du maks købe seks styks til denne pris, inden du skal op og betale normalprisen.
Bakkedal
Også på Bakkedal er der penge at spare.
Du kan for eksempel købe en Bakkedal smørbar eller flydende i Føtex til 15 kroner.
Har du ikke en Føtex i nærheden, kan du fra på lørdag af købe en Bakkedal smørbar til 18 kroner i Netto.
Her kan du få den billigst
Men venter du bare én dag, så har Lidl et spot tilbud på Bakkedal smørbar til en 10'er.
Du kan se Lidls tilbudsavis, der gælder fra søndag til 2. september, ved at klikke på billedet herunder.