Lidl taber retssag: Skal 'smelte' tusindvis af varer

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lidl har tabt en retssag, der betyder, at de er blevet pålagt at 'smelte' tusindvis af varer.

Lige nu læser andre også

Det ser ud til, at Lidl skal have gang i den helt store smelteovn, efter at have tabt en retssag i Schweiz.

En domstol i Schweiz har nemlig ikke blot gjort det forbudt at sælge deres chokoladekaniner i landet. De er også blevet pålagt at smelte chokoladen, fordi de er 'for ens' med den originale chokoladekanin fra Lindt. Det skriver LADbible.

Lidl har derfor ikke fået lov til at sælge de resterende chokoladekaniner, som de har på lager. I stedet skal de finde en måde, hvorpå de kan smelte den store mængde chokolade, så det forhåbentligvis kan bruges til noget andet.

Striden er opstået, fordi Lindt hævder, at deres chokoladekanin skal være beskyttet af en ophavsretsbeskyttelse, så de kan undgå, at supermarkeder som Lidl vælger at lave deres egne kaniner af chokolade.

Lidls chokoladekanin ligner da også kaninen fra Lindt. De to kaniner adskiller sig primært ved, at kaninen fra Lidl har en grøn sløjfe og en klokke, mens kaninen fra Lindt har en rød sløjfe og en klokke.

For at beskytte sin ophavsret, har Lindt valgt at trække Lidl i retten i Schweiz. Det er dog ikke første gang, at de har gjort det, for de gjorde det samme sidste år, hvor Lidl faktisk vandt sagen, men denne dom er nu blevet omstødt.

Det har medført, at det i retten blev besluttet, at Lidl ikke måtte sælge deres chokoladekaninen i deres forretninger. I retten mente man dog ikke, at chokoladen skulle gå til spilde, hvorfor Lidl er blevet bedt om at smelte de mange tusinder chokoladekaniner om.

"Destruktion er forholdsmæssigt. Især da det ikke nødvendigvis betyder, at chokoladen som sådan skal destrueres," lyd det i et uddrag af dommen.

Lidl har meldt ud, at det kun er i Schweiz, at de ikke længere har tilladelse til at sælge deres chokoladekaniner. Derfor vil de fortsat være at finde i butikkerne i blandt andet Danmark, men også flere andre lande.

Anbefalet til dig