Lidl tilbagekalder hvidskimmelost efter mistanke om E.Coli

Nyheder
Det er ost af denne type, der hjemkaldes af Lidl. Foto: Produktfoto.
Lidl Danmark K/S tilbagekalder tre partier Milbona Fransk hvidskimmelost efter, at leverandøren har fundet E.coli STEC i en prøve af produktet.

Lige nu læser andre også

Efter fødevareproducenten har fundet E.coli-bakterier i Milbona Fransk hvidskimmelost, har Lidl i Danmark valgt at trække produktet tilbage. Det drejer sig om produkterne, der er mærket med 'bedst før 19.01.2020' og 'bedst før 20.01.2020'.

Produktet er kun solgt i Lidl butikker på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Infektion med E.coli STEC kan give akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkast. Normalt får man ingen eller kun let feber. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage. Symptomerne starter 1-8 dage efter, at man er smittet.

Skulle du have købt et af de ovennævnte produkter kan du aflevere det tilbage til Lidl.

 

Anbefalet til dig