LIGE NU: Beordrer Rusland til at stoppe krigen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Putin og Rusland er netop blevet beordret til at stoppe krigen.

Lige nu læser andre også

Den International Domstol har onsdag beordret Rusland til øjeblikkeligt at indstille alle militære aktiviteter i Ukraine, og dermed også stoppe sin invasion af landet. Det skriver Reuters.

Ydermere lyder det, at alle grupper, der er under russiske kontrol eller er støttet af den russiske regering, skal indstille deres aktiviteter i Ukraine.

"Domstolen er dybt bekymret over Ruslands magtbrug, der giver store problemer i forhold til folkeretten," lyder det fra dommer Jon Donoghue ifølge Reuters.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er naturligvis glad for at høre om afgørelsen fra Den Internationale Domstol, som han har kaldt for en stor sejr for Ukraine.

"ICJ (Den Internationale Domstol, red.) har beordret et øjeblikkeligt stop for invasionen. Ordren er bindende i henhold til folkeretten. Rusland skal overholde den straks," siger Zelenskyj.

Domstolens afgørelser er bindende, hvorfor Rusland har pligt til at rette sig efter disse. Dog kan den ikke påtvinge landet at følge dens ordrer, og det er tidligere set, at afgørelser fra Den Internationale Domstol er blevet ignoreret.

Derfor er det ikke nogen garanti for, at Rusland stopper sin invasion af Ukraine og trækker sin tropper ud af landet igen.

Ifølge Reuters er der dog flere analytikere, der mener, at det er en afgørelse, der kan gøre det lettere for Ukraine at få hjælp fra omverdenen. 

Der bliver desuden fortsat forhandlet mellem Rusland og Ukraine, men det har hidtil ikke ført noget med sig. I denne uge har der både mandag, tirsdag og onsdag være forhandlinger, som er den fjerde runde med forhandlinger.

Siden den russiske invasion af Ukraine, er der mere end tre millioner ukrainere, der har valgt at flygte fra deres hjemland. En stor del af flygtet til Polen, mens mange også er flygtet til enten Rumænien, Moldova, Ungarn eller Slovakiet.

 

Anbefalet til dig