Nedbruddet skaber rigtig lange testkøer.
Lige nu læser andre
Der er på nuværende tidspunkt meget lange testkøer over hele landet.
I Region Hovedstaden står køerne helt stille, hvilket skyldes et IT-nedbrud hos Copenhagen Medical, som er testudbyderen af kviktest i Hovedstadsområdet.
“Testsystemet er gået ned i hele Region Hovedstaden. Det er et it-nedbrud af en slags, og vi gør alt for at få det løst så hurtigt som muligt, men vi kender ikke tidshorisonten,” siger Trine Baadsgaard, presseansvarlig i Copenhagen Medical ifølge TV 2.
TV 2 melder om at køerne i både Hvidovre og Frederiksberg står helt stille med en besked om, at man på nuværende tidspunkt ikke kan blive testet.
I Region Syddanmark oplever Carelink, som udbyder kviktest her, også problemer med at teste folk.

Læs også
Her lyder meldingen umiddelbart, at nogle kommer igennem køen, men at det lige nu går langsommere.
Carelink har sat sine nødprocedure i gang og undersøger lige nu kilden til problemerne.
Falck, som står for kviktest i de resterende andre 3 regioner, oplever ikke problemer med deres system på nuværende tidspunkt.