LIGE NU: Her er der fundet levende mink

Af: Julie Møller

|

15/12/2021

Genrefoto: Shutterstock.
På en koordineret aktion tidligere i dag rettet mod syv minkfarme i det vestjyske, fandt Fødevarestyrelsen 126 levende mink.

Mest læste i dag

Tilbage i november sidste år meddelte statsminister Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Men sådan er det ikke gået.

På en koordineret aktion tidligere i dag rettet mod syv minkfarme i det vestjyske, fandt Fødevarestyrelsen nemlig 126 levende mink.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelse.

Anonymt tip skyld i besøg

​Efter et anonymt tip besøgte politiet og Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold her til morgen syv minkfarme i det vestjyske for at se, om der ulovligt blev holdt mink på adresserne. 

Genrefoto. Shutterstock.com

På en af de syv adresser fandt Fødevarestyrelsen i alt 126 mink. Det har ikke været tilladt at have mink i Danmark siden 29. december 2020, med mindre der er tale om et hobbyhold på maksimalt fem mink, skriver Fødevarestyrelsen. 

Afliver minkene 

Fødevarestyrelsens dyrlæger har aflivet minkene på stedet med en indsprøjtning, oplyser Fødevarestyrelsen. 

"Minkene, som vi fandt i dag, blev alle holdt i almindelige minkbure. Det er derfor vores vurdering, at minkene blev holdt med henblik på erhvervsmæssig opdræt og dermed ulovligt. Derfor er sagen nu overdraget til politiet for nærmere efterforskning," fortæller chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, Majbritt Birkmose.

Sagen efterforskes nu af politiet, og derfor har Fødevarestyrelsen ikke yderligere kommentarer til dagens aktion.

 

Anbefalet til dig