LIGE NU: Mette Frederiksen afslører meget stor stigning i antal smittede

10/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Mette Frederiksen fortæller nu, at der opdaget mange nye smittede det seneste døgn.

Mest læste i dag

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop på et pressemøde fortalt, at Danmark det seneste døgn har set det højeste antal nye smittede siden 7. april. De seneste tre dage har antallet af smittet været over 200, men det første gang siden det tidlige forår, at tallet har været over 300. Det er det dog i dag, fortæller statsministeren på et pressemøde ved Dansk Erhvervs Årsdag. 

Helt præcist 317 nye smittede. Torsdag var det tal 251. Om der nye indlagte eller dødsfald vides ikke, da Statens Serum Institut endnu ikke har offentliggjort dagens officielle tal. De udkommer normalvis omkring klokken 14. 

Indfører opholdsforbud igen

De seneste uger er antallet af coronasmittede steget. Først oplevede man et lokal stigning i Ringsted og Aarhus. I disse dage er det særligt i Odense og omkring hovedstaden, at tallet stiger. Det har fået en lokal politikreds til at indføre opholdsforbud, så man undgår, at folk stimler sammen for at nyde sommerens sidste solstråler. 

Det har blandt andet betydet, at forsamlingsforbuddet er sænket fra 100 til 50 personer. I forlængelse af dette indfører Københavns Politi et midlertidigt og tidsbegrænset opholdsforbud i dele af Nørrebroparken. 

"Smittetallet går desværre i den forkerte retning, og det er vi selvfølgelig nødt til at tage konsekvensen af. Vi kan ikke acceptere, at større grupper forsamles i en tid, hvor vi skal gøre en ekstra indsats for få nedbragt smitten i København. Derfor indfører vi nu et midlertidigt og tidsbegrænset opholdsforbud i de dele af Nørrebroparken, hvor vi den seneste tid har haft udfordringer med mange mennesker i aften-  og nattetimerne," siger politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes.

 

 

Anbefalet til dig