LIGE NU: Mette Frederiksen indkalder til pressemøde

Nyheder
Foto: Shutterstock
Netop nu indkalder statsministeren til pressemøde.

Lige nu læser andre også

Nu indkalder Statsministeriet til pressemøde om situationen i Afghanistan, det sker i dag kl. 16.00. 

De seneste dage har billeder i medier verden over vist, hvor voldsom situationen i Afghanistan er og Mette Frederiksen har blandt andet kaldt situationen for katastrofal. 

Pressemødet afholdes i Spejlsalen kl. 16.00 hvor også udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen deltager.

Trækker korrespondent hjem

Efterhånden spidser det så meget til i Afghanistan, at TV 2 nu har besluttet, at mellemøstkorrespondent Simi Jan, skal rejse retur til Danmark. Derfor afventer hun nu at blive evakueret. 

Det skriver MediaWatch tirsdag.

Også DR har trukket deres korrespondent tilbage og Puk Damsgaard rejste fra Kabul søndag.

Jakob Vissing der er udlandsredaktør på TV 2 Nyhederne, fortæller til mediet, at Simi Jan fortsat befinder sig i Kabul.

"Simi Jan er fortsat i Kabul og befinder sig på et hotel tæt på lufthavnen, hvor der også er øvrige britiske og amerikanske mediefolk. Vi og hun er forholdsvis rolige ved situationen i forhold til, at Taliban ikke ser ud til at udfordre evakueringsbestræbelserne," lyder det. 

Han tilføjer dog, at situationen følges tæt. 

Simi Jan vil blive evakueret sammen med de øvrige danskere, der også opholder sig i området og venter på at blive hentet hjem. 

Anbefalet til dig