LIGE NU: Mette Frederiksen testes for coronavirus - går i isolation

04/11/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Nu bekræftes det, at statsminister Mette Frederiksen (S) skal testes for cornavirus.

Mest læste i dag

Nu skal statsministeren testes for COVID-19. Det oplyser Statsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse. 

Statsminister Mette Frederiksen vil hurtigst muligt lade sig teste for COVID-19, efter at justitsminister Nick Hækkerup er konstateret smittet. Det oplyses desuden, at Mette Frederiksen går isolation, indtil resultatet foreligger.

Årsagen er, at statsministeren sidste fredag deltog i et møde med justitsministeren. Ministeriet understreger i meddelelsen, at "alle retningslinjer for afstand mv. blev fulgt. Statsministeren udviser pt. ingen symptomer på COVID-19 og vil i videst muligt omfang fortsætte sit arbejde med virtuelle møder."

Mange ministre isoleret

Finansministeren, udenrigsministeren, social- og indenrigsministeren, sundhedsministeren, forsvarsministeren samt kulturministeren og kirkeministeren har alle deltaget i møder med justitsministeren og vil derfor også gå i selvisolation og lade sig teste.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, beskæftigelsesministeren samt miljøministeren har deltaget i møder med et folketingsmedlem, der er konstateret smittet, og de er derfor også gået i selvisolation og afventer testresultat, oplyses det. 

Statsministerens test vil blive gennemført i dialog med Rigshospitalet, således at statsministeren hurtigst muligt kan genoptage de af sine forpligtelser, der kræver fysisk fremmøde, herunder over for Folketinget. 

Desuden oplyser Statsministeriet at mange ministre lige nu er isoleret. 

"På nuværende tidspunkt er i alt 13 ministre i selvisolation, og selvom meget arbejde kan og allerede foregår virtuelt, vil regeringen nu overveje, hvordan det i forhold til afvikling af test kan sikres, at ministre hurtigst muligt og på en forsvarlig vis kan genoptage deres fysiske forpligtelser i de tilfælde, hvor der ikke påvises smitte med COVID-19," afsluttes pressemeddelelsen. 

 

Anbefalet til dig