LIGE NU: Ny vaccine-melding fra Sundhedsstyrelsen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu kan visse danskere få andet stik hurtigere end først antaget

Lige nu læser andre også

Det er blevet mere fleksibelt at bestille tid til vaccination mod COVID-19, og der er mange ledige tider. Det er hovedbudskabet fra Sundhedsstyrelsen fredag.

"Booking-systemet er gjort mere smidigt, så det er muligt at fremrykke sin tid. Man skal blot afbestille sin eksisterende tid og bestille en ny på et tidligere tidspunkt på www.vacciner.dk. Alternativt kan man ringe til sin regionale hotline, som kan være behjælpelig med at bestille tid eller ændre på en eksisterende tidsbestilling," fortæller Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Det er vigtigt, fordi de - som er blevet stukket med vaccinen fra Pfizer-BioNTech - nu også kan blive hurtige færdigvaccineret. 

"Derudover kan alle, som skal vaccineres med vaccinen fra Pfizer-BioNTech, nu få sit 2. stik blot 3 uger efter 1. stik. For vaccinen fra Moderna er intervallet stadig 4 uger," oplyser Sundhedsstyrelsen

Det betyder, at man kan blive færdigvaccineret tidligere end hidtil. Dermed får flere mulighed for at få sit coronapas noget før, og, vigtigst af alt, får flere fuld effekt af vaccinationen og dermed bedre beskyttelse mod COVID-19. Samtidig sikres en bedre epidemikontrol ved at få flest muligt færdigvaccineret hurtigst muligt.

”Vi har stadig god kontrol med epidemien, men samtidig er det vigtigt at understrege, at COVID-19 vaccinerne er et af vores vigtigste våben mod coronavirus på dette punkt i epidemien. Vaccinerne har vist, at de har en god effekt; også på de nye, mere smitsomme varianter. Så nu gælder det om at få flest muligt vaccineret,” siger enhedschef, Bolette Søborg

Det har ansporet Sundhedsstyrelsen til - i samarbejde med regionerne - at få indført de nye tiltag, der skal gøre det lettere at booke tid til vaccination, fortæller styrelsen i pressemeddelelsen. 

Bliv vaccineret i sommerlandet

Sundhedsstyrelsen fortæller videre.

"Det er nu også blevet lettere at bestille tider på forskellige vaccinationssteder, så man kan blive vaccineret, selvom man holder ferie i en anden region. Man behøver altså ikke længere at blive vaccineret samme sted til begge vaccinationer."

Man kan selv ændre dette på www.vacciner.dk eller ringe til en af de regionale hotlines, som kan hjælpe med at bestille en tid der, hvor man opholder sig på vaccinationstidspunktet, fortæller Sundhedsstyrelsen.

Endelig er det fortsat muligt at skrive sig op på regionernes ventelister, eller ringelister, som de også bliver kaldt. Det giver mulighed for at blive ringet op på dagen og få tilbudt en vaccinationstid med kort varsel. Dette tilbud gælder, hvis der kommer afbud, eller hvis der af andre grunde er vacciner i overskud.

Anbefalet til dig