Lige nu støvsuger danskerne markedet: Særligt på grund af corona

Nyheder
Foto: Shutterstock
En tendens slår særligt igennem denne påske

Lige nu læser andre også

Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt.

Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 14.000 hus-uger i danske feriehuse i påskemånederne marts og april 2021, hvilket er 74 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende påske sidste år. 

Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst. Det fortæller Danmarks Statistik tirsdag i en pressemeddelelse. 

”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.

”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”

Stigende trend accelereret af Covid-19

Antallet af danskere som valgte at bruge påsken i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19 gjorde sit indtog. 

I 2015 blev der i alt udlejet knap 13.000 hus-uger til danskere i påskemånederne, et tal som var steget til knap 18.000 i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker statistikken. Dette svarer til en stigning på 39 pct.

Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. 

”Væksten accelerer dog kraftig, efter Covid-19’s indtog i 2020. Her voksede antallet af udlejede hus-uger med 66 pct. i når man sammenligner påsken 2019 med påsken 2020,” forklarer,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson.

”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning.” 

Fakta fra Danmarks Statsistik:

  • Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i påsken, så er sommermånederne stadig de klart mest populære.
  • Således svarer de i marts og april 2020 danske udlejede hus-uger til 11 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere.
  • Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere.
  • Herefter følger august som alene står for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. 

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Eksperter advarer: Din telefon er blevet hacket, hvis den gør dette Hvis hackere har haft fat i din telefon, efterlader de spor - og her er de.

Anbefalet til dig