LIGE NU: Vigtigt tal stiger igen

26/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Sundhedsministeren bekræftes, at tallet går den forkerte vej.

Mest læste i dag

Tirsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) delt en coronanyhed. Det sker i et opslag på Twitter, hvor sundhedsministeren fortæller, at et af de nøgletal, som sundhedsmyndighederne holder nøje øje med, netop er steget igen. 

Det er kontakttallet, der nu igen går den forkerte vej. Sundhedsministeren mener dog, at det har en klar årsag. Det vender vi tilbage til. 

Kontakttallet er vigtigt, fordi det viser, hvordan epidemien opfører sig. Hvis tallet er under 1.0, så aftager epidemien, hvis det er 1.0, så står epidemien i stampe men er det derimod over 1.0, så er den i vækst. 

Siden slutningen af december har landet været lukket ned. Ved flere lejligheder har statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) understreget, at det har været for at tvinge kontakttallet og de daglige smittetal så langt ned som muligt. Det har der særligt været en grund til.

Den britiske variant af coronavirus. 

Stiger

Siden den britiske variant første gang blev fundet i Kent i det sydøstlige england har den fået stor opmærksomhed. Det skyldes, at den smitte mere end den gængse variant af virussen. Det anslås, at den er omtrent 36-50 procent mere smitsom. Varianten har været i Danmark et stykke tid og det tyder på, at den vil blive den dominerende variant herhjemme i løbet af februar. 

Derfor handler det om at få epidemien så godt som muligt under kontrol inden da, så det ikke løber løbsk, har statsministeren og sundhedsministeren fortalt ved tidligere lejligheder.  

Nu fortæller sundhedsministeren dog, at kontaktaallet igen stiger. 

"Vi har nyt beregnet kontakttal, det er i dag 0,8," skriver sundhedsminister Magnus Heunicke, inden han fortsætter 

"Samtidig estimerer SSI (Statens Serum Institut, red.) kontakttallet for den britiske variant B117 til 1,07, dvs den er i vækst i Danmark og vil få overtaget."

Sundhedsministeren understreger samtidig, at der dog er stor usikkerhed om tallene. 

"OBS: Tallet for B117 er udregnet m en anden metode, der er stadig stor usikkerhed om data," afslutter Magnus Heuncike sit tweet. 

 

Anbefalet til dig