Lille dansk prinsesse bygger 'hus' i Frankrig

25/12/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: H.K.H Prinsesse Marie
Det er ganske vel nogle dage siden, men det gør bestemt ikke huset fra prinsesse Athena mindre flot.

Mest læste i dag

Der ligger en rigtig håndværker gemt i den lille prinsesse Athena, datter af Joachim og Marie.

Det viser Kongehuset selv frem i et opslag på Facebook fra den 14. december, hvor kun fantasien sætter grænser.

På Kongehuset Facebookside deler hele familien jævnligt billeder og videoer af, hvad de foretager sig i dagligdagen. Og i et nyligt indlæg har Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie delt en billedserie af sin datter, Prinsesse Athena, i gang med et byggeprojekt.

I billedserien ser vi Prinsesse Athena i fuld koncentration i gang med en juletradition – peberkagehuset. Med flot glasur og velbagte peberkager har hun stablet et peberkagehus sammen, som får mundvandet til at løbe hos de fleste.

Og der er ikke skruet ned for detaljegraden. Peberkagehuset er flot pyntet med skorsten, guirlander og snefnug på toppen.

Til opslaget skriver Kongehuset følgende:

"Kun fantasien sætter grænser, når Hendes Højhed Prinsesse Athena bygger sit peberkagehus. Huset pynter nu hjemme i Paris – lige indtil det bliver spist!" lyder det i opslaget, som også viser, at billederne er taget af mor, Hendes Kongelige Højhed Marie.

Du skal naturligvis ikke snydes for de skønne billeder af den lille danske prinsesse, der her bygger og pynter sit flotte hus.

Mister sin titel om ganske få dage

Om blot seks dage er det nytårsaften, og dermed også sidste dag, hvor Prins Joachims børn kan nyde titlen som prinser og prinsesser.

Dronning Margrethe tog nemlig tidligere på året en beslutning om at fjerne titlerne fra børnene, så de i stedet kommer til at være grever og komtesser. En beslutning der kom som et chok for Joachims familie, og som i den grad har skabt røre i det danske kongehus.

Anbefalet til dig