Familien var inviteret i studiet for at fortælle om forløbet samt den eksperimentelle behandling, der gav familien håb. Men den 23. oktober 2018 fik Maiken og Lasse Pister-Stolpe den værste besked man som forældre til et kræftsygt barn kan få; medicinen virker ikke, og Lauras hjernetumor vokser aggressivt. Hun kommer ikke at blive fire år til juli næste år.
Det fortæller forældrene i et interview til Børnecancerfondens dokumentar-serie ”Et Håb for Laura”
Dokumentaren følger i fem afsnit familien fra Kokkedal, der i april fik besked om, at deres dengang to-årige datter Laura havde en hjernetumor. En såkaldt DIPG, der er en tumor, der infiltrerer hjernestammen og lillehjernen, så den er umulig at operere ud. På trods af at de får en dødsdom, er der håb forude. Laura bliver tilknyttet forsøgsenheden ’Enheden for Ny Medicin til Børn med Kræft’ på Rigshospitalet, hvor hun får 30 dages strålebehandling og piller, som hun skal tage hver dag. Måske vil det hjælpe eller i det mindste holde tumoren stangen. ”Vi ved udmærket godt, at hun kan dø, hvis behandlingen ikke gør det, som vi håber den gør. Men den drivende kraft har været for, at den behandling, vi er i, hjælper Larua,” siger Lasse Pister-Stolpe, mens der stadig var håb. Men i oktober stopper lægerne fra forsøgsenheden behandlingen. Der er ikke mere at gøre for Laura. Og udvikling tumoren sætter allerede sine spor: ”Hun har mistet evnen til at gå og stå og sidde, hun har mistet evnen til at tale. Hun kommer til at miste evne til at spise og drikke selv. Så bliver hun mere og mere træt; sover mere og mere, og på et tidspunkt vil hun ikke vågne længere,” siger Lasse Pister-Stolpe.Planlægger begravelsen
Forældrene har taget hul på planlægning af Lauras begravelse. ”Vi kunne godt tænke os, at der til gravøllet var plads til grin og latter og hygge og ikke bare sorg, fordi hun har været så meget mere,” siger Maiken Pister-Stolpe.
Begge forældre har taget orlov for at have tid til Laura og hendes tre større søskende.
På den ene side har vi al tid i verden lige nu til at gøre de ting, vi gerne vil med hende, og på den anden side har vi slet ikke nok tid, ” siger Maiken Pister-Stolpe.
Forældrene har også valgt at færdiggøre dokumentaren sammen med Børnecancerfonden, der giver hovedparten af indsamlede midler til dansk forskning i børnekræft.
”Nu kommer vi ud på den forkerte side af det her. Så vores mål er, at der ikke er andre forældre, der skal gennem det her,” siger Laura mor Maiken
På Facebook mødes videoen med masser af empati og respekt for familien overskud til hjælpe andre. Se hele dokumentar-serien her.