Line Baun Danielsen: Hysteriet skal stoppe

Nyheder
Foto: Guco Booking & Management
Hun mener, at generationskløften viser sig i disse dage.

Lige nu læser andre også

Line Baun Danielsen lægger ikke skjul på hendes mening om sexchikane-sagerne, der i øjeblikket er i alles søgelys.

Det er selvom hun ved, at hun selv kan ende med at stå i skudlinjen for kritik.

Det skriver B.T.

”Jeg har lært, at de signaler, jeg som kvinde vælger at sende, kan opfattes forskelligt. Går jeg nedringet, lårkort og udfordrende klædt til julefrokost, fest eller på bar – så ved jeg godt, at jeg sender et seksuelt signal,” skriver hun blandt andet i indlægget.

Hun understreger dog straks, at man ikke selv er skyld i, at der er nogen, der tager på en.

Hun mener, at man i stedet er ansvarlig for de signaler, man sender, ligesom man selv er ansvarlig for at sige nej til personen.

Krænkerhysteriet skal stoppe

Indlægget på Lines blog hedder ’Nu må krænkerhysteriet stoppe’, og hun mener, at sådan, som sexchikane bliver behandlet i medierne, ikke er foreneligt med retssamfundet.

”Det er et stort problem. Hvis man kigger på sager med anonyme anklagere, er der ikke samme mulighed for at få fremlagt fakta og data,” siger hun til B.T.

”I vores samfund er man uskyldig indtil modsatte er bevist. Der sker en skævvridning i den her periode.”

Kvinder skal slå fra sig

Line Baun Danielsen understreger, at man aldrig skal bruge magt som et middel til at nedgøre nogen. Det skal heller ikke bruges til at tilrane sig ydelser af seksuel karakter.

Hun mener blot, at kvinder skal lære at slå fra dem. Det er deres ret at sige nej.

Hun siger slutteligt, at alle skal være indforstået med, at alle er forskellige – og ser forskelligt på enhver situation. Det gælder også festligheder, hvor alkohol er indblandet. 

Anbefalet til dig