Line Baun Danielsen med direkte besked til statsministeren: "Jeg tør godt råbe det højt"

Nyheder
Foto: Guco Booking & Management
Nu sender Line Baun Danielsen et opråb, direkte henvendt til statsministeren.

Lige nu læser andre også

Danmark er fortsat lukket næsten helt ned og de fleste er sikkert enige i, at det bliver dejligt når vi kan vendet tilbage til en mere normal hverdag. Det er der hvertfald ingen tvivl om, at tidligere tv-vært, Line Baun Danielsen synes. På sin blog kommer hun nu med et indlæg, hvor hun lufter sine frustrationer.

“Jeg hænger med corona-næbbet.” Jeg sidder dagligt og kigger på smittetallet, som var det min lotto-kupon, jeg skulle tjekke. Jeg jubler, når det er under 0,465 procent, og de små elever kan sendes i skole. Og jeg holder vejret, når eksperter og økonomer forsigtigt pipper om et ’luk op’. Jeg tør godt råbe det højt: Mette, luk nu op!”, lyder ordene fra Line Baun Danielsen.

I forbindelse med et besøg på Allerslev Skole i Lejre i mandags, slog Mette Frederiksen fast, at en genåbning af samfundet ikke venter lige om hjørnet. 

“Selvom tallene ser gode ud på overfladen, ligger den britiske variant og ulmer. Derfor kan vi ikke lave en større genåbning, selvom vi gerne vil det,” udtalte landets statsminister.

Kommer med forslag

Men den prioritering forstår Line Baun Danielsen ikke. I sin blogindlæg refererer hun til en artikel i Berlingske, hvor eksperter lægger vægt på, at samfundet ikke kan tåle flere nedlukninger. Vi bliver nødt til at se coronaen som en alvorlig, men almindelig del af vores hverdag, siger flere eksperter til avisen.

Line Baun Danielsen har et forslag til, hvordan smittetallet, trods en åbning af samfundet, kunne bringes endnu længere ned. 

“Hvis vi ALLE lod os teste en gang om ugen. Hvis alle overholdt reglerne om afstand og kun én person afsted i supermarkedet, eller i køen til bageren, fiskehandleren eller slagteren. Hvis alle overholdt forsamlingsbegrænsningen, så ville smittetallet nok kunne bringes endnu længere ned,” skriver hun på sin blog. 

Du kan læse hele indlægget på Line Baun Danielsens blog her. 

Anbefalet til dig