Line Hoffmeyer deler trist nyhed fra hospitalet

Nyheder
Google Maps
Google Maps
Influenceren er indlagt på Aarhus Universitetshospital, hvor hun desværre har fået trist nyt.

Lige nu læser andre også

Influencer Line Hoffmeyer, som har et donorhjerte, har fået dårlige nyheder under sin indlæggelse på Aarhus Universitetshospital.

I forrige uge var hun til rutinetjek, hvor hun blev informeret om, at der var blevet fundet en forsnævring i kranspulsåren. Derfor blev det overvejet, om hun skulle have en udvidelse med en ballon eller en stent.

Torsdag blev det konkluderet, at der ikke er behov for dette på nuværende tidspunkt. Til gengæld har hun fået andre dårlige nyheder.

Lægerne har nemlig fundet ud af, at hendes krop er begyndt at danne antistoffer mod det donorhjerte, som hun fik for omtrent ti år siden.

"Desværre har de også fundet at min krop er begyndt at danne nye antistoffer mod donorhjertet, hvilket er noget værre skidt," skriver hun i et opslag på Instagram.

Hun fortæller også, at hun torsdag morgen har fået udført biopsier. Formålet med disse er at give et bedre billede af, hvor stor skade, det har forårsaget, at hendes krop er begyndt at danne disse antistoffer.

"Jeg har fået taget biopsier til morgen, der forhåbentligt kan kaste lidt mere lys over, hvor stor skade de har nået at gøre," lyder det.

Det tyder ikke på, at Line Hoffmeyer kan forvente at blive udskrevet fra Aarhus Universitetshospital i den kommende tid. Hun skal nemlig igennem forskellige former for medicinsk behandling, afslører hun.

"Jeg skal i noget forskellig medicinsk behandling og skal i løbet af de næste to uger have renset alt mit blod for antistoffer og have donorplasma ind mens jeg ligger her og kukkelurer på Hotel Skejby," skriver hun.

Til slut skriver hun, at hun håber, at hendes krop stopper med at producere antistoffer, når hun har gennemgået den behandling, der er nødvendigt, for at få fjernet de nuværende antistoffer.

"Og så håber jeg bare af hele mit dejlige donorhjerte, at min krop ikke bliver ved at producere de skide antistoffer, når først de, som er der nu, er blevet fjernet," skriver hun til slut.

Anbefalet til dig