Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer går 'endegyldigt' fra hinanden

06/05/2022

Nicolai Busekist

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Både Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer bekræfter, at de er gået hver til sit.

Mest læste i dag

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer har haft en turbulent tid på det seneste. Først blev de skilt, for derefter at finde sammen igen. Nu har de begge meldt ud, at de er gået fra hinanden.

Der bliver ikke givet et konkret svar på, hvad der er årsag til, at de er gået fra hinanden, men på Instagram skriver Line Hoffmeyer, at deres forhold desværre er 'endegyldigt forbi'.

Influenceren skriver også, at Lasse Rimmer har 'udfordringer med vredeshåndtering', hvilket hun ikke ønsker at være en del af, hvorfor de har valgt at gå fra hinanden. Det bliver dog ikke specificeret, hvad der menes med dette.

"Lasses og mit forhold er desværre endegyldigt forbi. Lasse har nogle udfordringer med vredeshåndtering, og hvor meget jeg end holder af ham, kan jeg ikke tage del i løsningen på dem," skriver hun på Instagram, hvor hun fortsætter:

"Jeg håber inderligt for ham, at han finder løsningen, hjælpen, lykken og et dejligt liv, det har han fortjent."

Foto: Instagram

Lasse Rimmer har også meldt ud om bruddet, hvilket han har gjort i et opslag på Facebook. Her skriver han, at han har en store vrede, han bærer rundt på, og at han pludselig kan koge over.

"I Line har jeg fundet det fineste, mest omsorgsfulde menneske, jeg kunne ønske. Jeg ville ønske, at jeg kunne tilbyde hende den samme oplevelse. Men jeg har skubbet en væsentlig erkendelse foran mig, som jeg er nødt til at stå ved og konfrontere," lyder det fra Lasse Rimmer.

"Jeg har ikke gennemskuet, hvor meget vrede, jeg åbenbart bærer på, og hvor pludseligt den kan koge over, så jeg håndterer den på en måde, så jeg ikke genkender mig selv eller bryder mig om, hvad jeg åbenbart rummer," skriver han også.

Komikeren skriver også, at han er nået til den erkendelse, at deres forhold ikke kan reddes, selvom han er gået i terapi, hvor han arbejdet med sit temperament.

"En kærlighedspartner skal gøre ens liv bedre, tryggere, større. Ikke mere ængsteligt og utrygt. Jeg er i gang med at arbejde med mit temperament med blandt andet intensiv terapi. Men jeg er kommet til den erkendelse, at vores forhold ikke kan reddes," fortæller han.

Til slut skriver han, at han ikke har lyst til, at hans problemer også skal være Lines. Ligeledes runder han af ved at skrive, at deres forhold nu er 'gået endegyldigt i stykker'.

"Jeg har besluttet, at jeg er nødt til at løse mine egne problemer, for jeg kan ikke gøre dem til andres, slet ikke Lines. Det er jeg uendeligt ked af, for det er mit og alene mit ansvar og min beslutning, at vores forhold, som har rummet så meget godt, nu er gået endegyldigt i stykker," runder han af.

Anbefalet til dig