Influenceren Line Hoffmeyer opdaterer dagligt sin Instagram om, hvad der sker i hennes liv. Den seneste tid har dog været domineret af sygdom - noget som hun er ved at være godt træt af.
"Jeg synes (7,9,13), at det går ret hurtigt frem ad her på 3. dagen af lungehindebetændelsen. Det er jo også nemt, når man har en kæreste, der sørger for alting herhjemme, og et sæt forældre, der har kørt land og rige rundt for mig, min flytning og mit helbred den seneste måned. Det er unægteligt det, jeg hader mest ved at være syg. At være en belastning for dem omkring mig, og føle mig ude af stand til at bidrage med en skid," skriver hun og fortsætter:
"Jeg bliver sur på mig selv, og stresset over, at jeg ikke kan være en bedre kæreste, bonusmor eller datter. Men jeg prøver at fortælle mig selv, at det kan indhentes, når jeg er ovenpå både diverse vira og betændelser og så husker jeg, at fortælle min mor, min far og søde kæreste, hvor afsindigt meget pris jeg sætter på al den hjælp, de har givet mig den seneste måned og minde mig selv om, hvor usandsynligt heldig jeg er, at have så gode mennesker omkring mig, når min egen krop ikke selv er vanvittigt samarbejdsvillig."Foto: Instagram/@linehoffmeyerl
Måtte på akutmodtagelsen
Sidste søndag var influenceren og komiker-kæresten, Lasse Rimmer, en tur forbi akutmodtagelsen. Det var de, fordi Line Hoffmeyer fik det skidt, hvilket til sidst resulterede i åndedrætsbesvær. I og med, at hun er hjertetransplanteret, er det ikke noget, man tager for let på. Sådan havde Lasse Rimmer det tilsyneladende også, for det var ham, der endte med at ringe til vægtlagen, som dernæst bad dem troppe op på akutmodtagelsen. Også den hændelse blev delt med Line Hofmeyers mange følgere på Instagram: "Er røget en tur på akutmodtagelsen med noget åndedrætsbesvær, som man ikke lige ser gennem fingre med hos en hjertetransplanteret. "Jeg tænker det er en god gang influenza, men de er heldigvis i gang med at teste for 100.000 ting," skrev hun fra sygehussengen.