Finalesæsonen for Cirkusrevyens instruktør må dermed lade vente på sig lidt endnu, da Lisbet Dahl i øjeblikket er sygemeldt fra prøverne med corona, mens hun kommer sig.
Det betyder, at man ikke når at blive klar til premieren på Cirkusrevyen 2022, der var planlagt til den 12. maj.
Den første forestilling vil i stedet blive fredag den 20. maj med premiere den 23. maj.
"Jeg har, som alle vores gæster, glædet mig helt enormt til at se årets Cirkusrevy, men coronavirus lever stadig blandt os, og for Lisbet er det desværre ikke en let omgang at komme igennem. For at give Lisbet tid til at komme sig, så hun sammen med holdet kan gøre revyen færdig, er vi beklageligvis nødt til at udskyde sæsonstarten," siger Cirkusrevyens direktør Torben Pedersen i pressemeddelelsen.
Det nævnes herefter, at alle, der har billet til de forestillinger, som vil blive berørt af udskyldelsen, vil få direkte besked fra Cirkusrevyen om deres billetter, selv om det er en trist besked, de mange forventningsfulde mennesker nu får.
Premierdatoen for Cirkusrevyen 2022 betyder, at revyen nu vil forløbe til og med den 21. august.
"Det kommer desværre til at skuffe en hel masse mennesker, at premieren nu bliver forsinket, og det er jeg rigtig ked af, især efter de turbulente år, vi har været igennem, siden pandemien startede. Jeg vil for alt i verden sikre, at alle vores medvirkende og holdet bag scenen sammen kan få lavet Cirkusrevyen 2022 klar på en god og ordentlig måde, hvor vi passer på hinanden, og så glæder jeg mig til at se vores fantastiske gæster i teltet lidt senere i maj," skriver han slutteligt.