Lises søn optog stribevis af kviklån – nu kræves de ophævet

Nyheder
Foto: Shutterstock.
Kviklån er næsten umulige at komme af med, når først de er optaget. Det ved alle danskere efterhånden. Lise Thims søn endte med at kviklåns-gæld på halsen, men nu kræver forbrugermyndigheden at de bliver ophævet.

Lige nu læser andre også

Flere firmaer lægger sig fladt ned på stribe i en sag om en ung mand der optog flere kviklån. Nu skal de ophæves hvis det står til forbrugermyndigheden.

Slås med stor gæld

Lise Thim har det seneste år haft en kamp for at få sin søn fri af gæld. Lise er mor til en ung mand i starttyverne. Han optog på kort tid mange kviklån og endte med en enorm stor gæld. Det skriver DR. 

Forbrugerombudsmanden har nu vurderet, at Lise Thims søn aldrig skulle have haft de lån, og kræver derfor, at de skal ophæves.

Bor på bosted

I slutningen af 2018 opdager Lise at hendes søn havde lånt penge hos i hvert fald syv firmaer.

Lise Thim fortæller, at hendes søn har ladet sig friste af alle de reklamer, der kommer via tv, på telefonen og mail, hvor det vælter ind med tilbud om hurtige penge via et enkelt klik. Han har ADHD, så derfor er svært for ham at modstå, da han er meget impulsstyret, og samtidig har svært ved at konsekvensberegne. Og Lise kan ikke længere holde øje med sønnen, da han nu bor på et bosted.

Svært ved det hele

Lise Thims søn kan ikke selv komme ud af problemerne, som lånene har givet. Det har han ikke overskud til.

Han er selv myndig, men han kan på ingen måde overskue den voksende bunke af rykkerbreve og opkald fra inkassofirmaer. De truer alle med retssager og RKI. Og samtidig kræver de pengene betalt tilbage med høje renter.

Lise tager her hånd om sagen, men hun kan se, at han ingen chance har for at kunne betale tilbage. Sønnen har kun lidt over 6000 efter skat om måneden at leve for.

”Afdragene er rimeligt høje i forhold til den meget lave indtægt, han har. Det undrer mig, hvordan han har kunnet låne penge på sit glatte ansigt med så lav en indtægt,” siger hun til DR.

Får hjælp af Ombudsmand

Lise kontakter de forskellige firmaer, og nogle af dem kunne hun slå en handel af med. For eksempel var der et firma, som sønnen skyldte 15.000. Der fik Lise det ned på 2000.

”Om de følte sig presset af, at de egentlig ikke kunne dokumentere deres kreditvurderinger, skal jeg ikke kunne sige. Men der har været mange lange mails frem og tilbage for at nå dertil,” siger Lise Thim til DR.

De sidste fire låneselskaber ville ikke arbejde sammen med Lise, og derfor tog hun kontakt til Forbrugerombudsmanden, som fik styr på sagerne.

”Det er først her for en måneds tid siden, at der er kommet en afgørelse, hvor Forbrugerombudsmanden vurderer, at min søn slet ikke har kunnet betale pengene tilbage med det eksistensgrundlag, han havde,” siger Lise til DR.

Nu har lånefirmaerne valgt at ophæve sønnens lån. Derfor skal han ikke betale renter, gebyrer og andre omkostninger af lånene - og i en af sagerne er det skyldige lånebeløb også blevet eftergivet.

Så sagen endte på sin vis godt, men ifølge loven så burde det aldrig været nået så langt. Loven lyder på følgene måde:

  • § 7 c, stk. 1. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Kilde: Kreditaftaleloven

 

 

 

Anbefalet til dig