Lod sig corona-teste 100 gange: “Overvej om det er nødvendigt”

23/09/2020

Sarah Steenfeldt

Nogle er lige flittige nok, med at komme forbi testcentrene og blive podet. Foto: Shutterstock
De seneste dage har vi hørt om, at mange står i kø i timevis, for at blive testet for corona - nogle må endda vende hjem med uforrettet sag. Der er dog til gengæld én, som er blevet testet ualmindeligt mange gange.

Mest læste i dag

På pressemødet i Aarhus tirsdag, oplyste borgmester Jacob Bundsgaard, at de kan se, at mange danskere lader sig pode flere gange. Det kan de se via cpr-numrene i forbindelse med podningen. Det skriver B.T. 

Faktisk har én enkelt person, ladet sig pode næsten 100 gange. Personen som bor i Region Midtjylland, har ladet sig teste to til tre gange ugentlig - og derfor nærmer vedkommende sig nu at have rundet de 100 test.

Generelt lader flere og flere sig teste, efter at det er blevet muligt at blive podet i opstillede test-telte eller test-biler, rundt omkring i Danmark. De seneste tal fra Statens Serum Institut viser at 2.220.218 danskere indtil nu, er blevet testet for corona.

Tallene viser også at der er foretaget i alt 3.442.785 corona-test i alt i Danmark, hvilket jo viser at der er mange danskere som har ladet sig teste op til flere gange.

Ventetid på op til 6 timer

Det der sker, når folk ønsker at blive testet igen og igen er, at der skabes kø ved de opstillede testcentre. Senest kunne Horsens Folkeblad berette om borgere, som havde stået i kø i op til 6 timer, for at blive testet - men alligevel måtte vende hjem, uden at være blevet testet.

Det er et problem for de borgere, som muligvis har mere brug for at blive testet - og måske ikke kan blive det, grundet alt for lang kø.

Til B.T. har Jakob Kjellberg der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Anakysecenter for Velfærd, tidligere understreget at det er problematisk at teste så bredt.

Han mener ikke at det skal diskuteres hvorvidt at der skal en stor eller bred testkapacitet til - men han mener at det godt kan diskuteres, om det er den mest hensigtsmæssige måde at teste på, når man tænker på de store ressourcer som koster mange penge for samfundet.

"Vi kan se, at der er cpr-numre, der et par gange om ugen har ladet sig teste i hele perioden, og det er der jo ikke belæg for skulle være en hensigtsmæssig brug af ressourcer," lyder det fra ham.

 

Anbefalet til dig